- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
285

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

285

lidt nærmere bestemmes. Det er mærkeligt nok, at Sproget selv
fremhæver denne Skepsis. Jeg siger aldrig om et Menneske: han
gjør Pligten eller Pligterne, men jeg siger: han gjør sin Pligt,
jeg siger: jeg gjør min Pligt, gjør Du Din. Dette viser,
at Individet paa eengang er det Almene og det Enkelte.
Pligten er det Almene, den fordres af mig; er jeg altsaa
ikke det Almene, saa kan jeg heller ikke gjøre Pligten. Paa
den anden Side er min Pligt det Enkelte, noget for mig
alene, og dog er det Pligten og altsaa det Almene. Her viser
Personligheden sig i sin høieste Gyldighed. Den er ikke lov-
løs, giver sig heller ikke selv sin Lov; thi Bestemmelsen af
Pligt vedbliver, men Personligheden viser sig som Eenheden
af det Almene og det Enkelte. At det forholder sig saaledes,
det er klart, det kan man gjøre et Barn begribeligtz thi jeg
kan gjøre Pligten, og dog ikke gjøre min Pligt, og jeg kan
gjøre min Pligt og dog ikke gjøre Pligten. At Verden der-
sor skulde synke hen i Skepsis, indseer jeg slet ikke ; thi For-
skjellen mellem Godt og Ondt bliver altid, Ansvaret og Plig-
ten ligesaa, om det end bliver umuligt for et andet Menneske
at sige, hvad der er min Pligt, hvorimod det altid vil være
» muligt for ham at sige, hvad der er hans, hvilket ikke var
Tilfældet, hvis Eenheden af det Almene og Enkelte ikke var
sat. Man synes maaskee at have fjernet al Skepsis, naar man
saaer gjort Pligten til noget Udvortes, Fast og Bestemt, om
hvilket der kan siges: det er Pligten. Dette er imidlertid en
Misforstaaelse; thi Tvivlen ligger ikke i det Udvortes, men
i det Indvortes, i mit Forhold til det Almene. Som enkelt
Individ er jeg ikke det Almene, og fordrer man det af mig.
er det en Urimelighed; skal jeg altsaa kunne gjøre det Al-
mene, maa jeg paa samme Tid som jeg er det Enkelte, være
det·Almene« men saa ligger Pligtens Dialektik i mig selv.
Som sagt, denne Lære fører ingen Fare med sig sor det
Ethiske, tvertimod, den hævder det. Naar man ikke antager
dette, saa bliver Personligheden abstrakt, dens Forhold til
Pligten abstrakt, dens Udødelighed abstrakt. Forskjellen mellem
Godt og Ondt hæves heller ikke; thi jeg tvivler paa, at der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free