Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
mit Liv efter dets Skjønhed, faa har jeg altid nok at gjøre.
Har jeg da stundom en Time fri, saa staaer jeg ved mit
Vindue og betragter Menneskene, og hvert Menneske seer jeg
efter dets Skjønhed. Han være nok saa ubetydelig, nok saa
ringe, jeg seer ham efter hans Skjønhed; thi jeg seer ham
som dette enkelte Menneske, der dog tillige er det almene
Menneske, jeg seer ham som Den, der har denne concrete
Livs-Opgave; han er ikke til for noget andet Menneskes
Skyld, om han saa end var den usleste Leietjener; han har
sin Teleologi i sig selv, han realiserer denne Opgave — han
seirer, det seer jeg; thi den Modige seer ikke Spøgelser, men
derimod seer han seierrige Helte; den Feige seer ikke Helte,
men kun Spøgelser. Seire maa han, derom er jeg forvisset,
derfor er hans Strid skjøn. Jeg er ellers ikke meget tilbøie-
lig til at stride, idetmindste ikke med Andre end med mig
selv; men derom kan Du være forvisset, for denne Tro paa
det Skjønnes Seier vil jeg stride paa Liv og Død, og Jntet i
Verden skal fravriste mig den. Om man ved Bønner vilde
fraliste mig denne Tro, om man med Magt vilde frarive mig
den, for Jntet i Verden lader jeg mig den fratage og ikke
for hele Verden; thi da først tabte jeg den hele Verden,
naar jeg tabte denne Tro. Ved denne Tro seer jeg Livets
Skjønhed, og den Skjønhed, jeg seer, har ikke det Veemodige
og Tungsindige, som er uadskilleligt fra al Naturens og Kun-
stens Skjønhed, uadskilleligt selv fra de græske Guders evige
Ungdom. Den Skjønhed, jeg seer, er glad og seierrig, og
stærkere end hele Verden. Og denne Skjønhed seer jeg over-
alt, ogsaa der, hvor Dit Øie Intet seer. Staa eengang her
ved mit Vindue. Der gaaer en ung Pige forbi; erindrer Du,
vi mødte hende engang paa Gaden. Hun var ikke skjøn, sagde
Du, men da Du havde betragtet hende lidt nøiere, kjendte Du
hende, og Du vedblev: »for nogle Aar siden var hun over-’
maade deilig og gjorde stor Lykke paa Vallerne, saa fik hun
en Kjærlighedshistorie, et- qvidem en ulykkelig. Fanden veed,
hvordan hun bar sig ad, hun tog sig den Sag saa nær, at
hendes Skjønhed falmede af Græmmelse, kort at fortælle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
