- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
308

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308

Elasticitet og kunne drive et Menneske vidt. Den, der strider
med Næringssorger, seer snart, at disse Lidenskaber svigte ham;
thi hvor skulde han troe, at en saadan Strid skulde kunne
interessere Andre eller vække dem til Beundring? Har han
ikke andre Kræfter, saa er han afvæbnet Belønningen er saare
liden; thi naar han har trællet og slidt og slæbt, saa har han
maaskee netop erhvervet det Fornodne — det Fornodne til at
holde sig vedlive, for atter at kunne slide og slæbe. See der-
for er Næringssorger saa forædlende og dannende, fordi de
ikke tillade et Menneske at skuffe sig, sig selv betrceffende. Seer
han ikke noget Høiere i denne Strid, saa er den ussel, og
han har Ret i, at det er en Kummerlighed at maatte stride for
«at kunne æde sit Brød i sit Ansigts Sved. Men derfor er
denne Strid saa forædlende, fordi den tvinger ham til at see
noget Andet deri, tvinger ham til, hvis han ikke aldeles vil
henkaste sig selv, at see den som en Æresstrid, og at det er
derfor, at Belønningen er saa ringe, for at Æren kan være
desto større. Han strider da vel for at erhverve sit Udkomme,
men det, han dog strider først og fremmest for, er, at erhverve
sig selv, og vi Andre, vi, som ikke bleve forsøgte, men dog
bevarede Følelsen for det sande Store, vi ville see til, hvis
han tillader det, vi ville i ham hædre et Æres-Medlem af
Samfundet. Han har da en dobbelt Strid, han kan tabe i
den ene og paa samme Tid seire i den anden. Vil jeg tænke
mig det næsten Utænkelige, at alle hans Bestræbelser for at
erhverve sit Udkomme mislykkedes, saa har han jo tabt, og
dog kan han paa samme Tid have vundet den skjønneste Seier,
der lader sig vinde. Herpaa vil han fæste sit Blik, ikke paa
Belønningen, han gik Glip af; thi dertil var den for ringe.
Den der har en Belønning for Øie, han glemmer den anden
Strid; vinder han ikke Belønningen, da har han tabt Alt,
vinder han den, saa bliver det dog altid tvivlsomt, hvorledes
han har vundet den.

Og hvilken Strid skulde nu være mere dannende end den
med Næringssorgerl Hvor megen Barnlighed hører der dog
ikke til, for stundom at kunne næsten smile ad al denne jordiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free