Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
har da tvende Fortrin fremfor den æsthetiske Theori om Ta-
lentet. Deels forklarer den nemlig ikke noget Tilfældigt i Exi-
stentsen, men det Almene, deels viser den det Almene i dets
fande Skjønhed. Først da er nemlig Talentet skjønt, naar det
er forklaret til at være et Kald, og først da er Existentsen
skjøn, naar ethvert Menneske har et Kald. Da dette forholder
sig saaledes, saa vil jeg bede Dig ikke at forsmaae en enkelt em-
pirisk Iagttagelse, som Du iForhold til Hoved-Betragtningen
vil have den Godhed at ansee for en Overflødighed Naar et
Menneske har et Kald, saa har han gjerne et Normativ uden-
for sig, der, uden at gjøre ham til en Træl, dog saa nogen-
lunde anviser ham hvad han har at gjøre, inddeler ham hans
Tid, giver ham ofte Leilighed til at begynde. Mislykkes hans
Gjerning engang for ham, saa haaber han næste Gang at gjøre
det bedre, og denne næste Gang ligger i Tiden ikke saa langt
borte. Den der derimod ikke har noget Kald, forsaavidt han
vil sætte sig selv en Opgave, han maa som oftest arbeide ganske
anderledes uno tenore. Han har ingen Afbrydelse, uden for-
saavidt han vil afbryde sig selv. Brister det for ham, saa
brister Alt, og han har saare ondt ved at komme til at be-
gynde igjen, da han mangler en Anledning. Han fristes da
let til at blive en Pedant, med mindre han vil blive en
Lediggjænger. Det er saa almindeligt at udskrige de Menne-
sker for Pedanteri, der have bestemte Forretninger. J Reglen
kan et saadant Menneske slet ikke blive Pedant. Den derimod,
der ikke har bestemte Forretninger, fristes til at blive det, for
dog at holde lidt igjen imod den altfor store Frihed, i hvilken
han let kan løbe vild. Man kan derfor gjerne være tilbøielig
til at tigive ham hans Pedanteri, thi det er Tegn paa noget
Godt; men paa den anden Side maa det dog betragtes som
en Straf, fordi han har villet emancipere sig fra det Almin-
delige.
Vor Helt fandt et betydningsfuldere Udtryk for sit Ar-
beides Forhold til andre Menneskers, at det var et Kald.
Han er da anerkjendt, han har løst sit Creditiv. Men naar
han nu opfylder sit Kald, ja saa finder han sin Tilfredsstil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
