Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
enhver Andens Betydning. Det eminenteste Talent kan fuld-
komme sin Gjerning, det kan det ringeste Menneske ogsaa.
Mere kan ingen af dem. Om de skulle udrette Noget, staaer
ikke i deres Magt, hvorimod det vel staaer i deres Magt at
forhindre sig selv deri. Jeg opgiver da al den Vigtighed, der
i Livet ofte gjør sig bred nok, jeg gjør min Gjerning og spilder
ikke min Tid paa at calculere over, om jeg udretter Noget,
Hvad jeg udretter, følger da min Gjerning som min Lykke,
jeg vel tør glæde mig ved, men ikke absolut tilregne mig. En
Bøg, den voxer op, den samler sin Krone, og Menneskene
glæde sig ved at sidde i dens Skygge. Vilde den blive utaal-
modig, vilde den sige »her paa dette Sted, hvor jeg staaer,
kommer der næsten aldrig et levende Væsen, hvad hjælper det
da, at jeg voxer, at jeg skyder mine Grene ud, hvad udretter
jeg dermed«, saa vilde den kun forsinke sin Væxt, og maaskee
kom der da engang en Vandringsmand, som sagde: dersom
dette Træ istedetfor en Vantrivning havde været en lovrig
Bog, saa havde jeg nu kunnet hvile mig idens Skygge. Tænk
Dig, om Træet kunde høre!
Ethvert Menneske kan da udrette Noget, han kan udrette
sin Gjerning. Gjerningen kan være saare forskjellig, men dette
bliver altid at fastholde, at ethvert Menneske har sin Gjerning,
og Alle saaledes forliges i det Udtryk, at de gjøre hver sin
Gjerning. Min Gjernings Forhold til Andet, eller hvad jeg
skal udrette (dette Ord taget efter almindelig Sprogbrug),
staaer ikke i min Magt. Selv Den, hvis Gjerning i Livet er
at udvikle sig selv, selv han udretter, væsentlig seet, ligesaa
Meget som enhver Anden. Det kunde derfor synes, at hiin
Æsthetiker havde Ret, der meente, at· man slet ikke skulde
reflektere paa, hvad man udrettede, men blot nyde Tilfreds-
stillelsen af sit Talents Udfoldelse. Feilen var imidlertid den,
at han blev staaende ved den felviske Bestemmelse af Talentet.
Han regnede sig selv til de Udvalgte og vilde ikke i sit Liv
udrette det Almene, ikke betragte sit Talent som sin Gjerning.
Det Menneske derimod, om hvilket man maatte sige, hans
Gjerning i Livet er ene og alene den, at udvikle sig selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
