- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
335

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

335

riig og stærk, men ikke en Hustru, der kom ind og kaldte paa
ham til Middag, ikke en Kone, der kunde blæse Punktet bort.

Overhovedet har Qvinden et medfodt Talent og en op-
rindelig Gave til, en absolut Virtuositet i at forklare Ende-
ligheden. Da Manden var skabt, da stod han der som hele
Naturens Herre og Fyrste, Naturens Pragt og Glands, hele
Endelighedens Rigdom ventede blot paa hans Vink, men han
fattede ikke, hvad han skulde gjøre ved det Hele. Han saae
derpaa, men det var ligesom forsvandt Alt ved Aandens Blik,
det var ham som hvis han bevægede sig, da vilde han med
et eneste Skridt være det Alt forbi. Saaledes stod han, en
imposant Skikkelse, tankefuld i sig selv og dog comisk, thi man
maa jo smile ad denne rige Mand, der ikke vidste at bruge
- sin Rigdom; men ogsaa tragisk, thi han kunde ikke bruge den.
Da blev Qvinden skabt. Hun var ikke i Forlegenhed, hun
vidste strax, hvorledes man skulde fange denne Sag an, uden
Ophævelse, uden Forberedelse var hun strax færdig til at be-
gynde. Det var den første Trøst, der blev skjenket Mennesket.
Hun nærmede sig Manden, glad som et Barn, ydmyg som
et Barn, veemodig som et Barn. Hun vilde blot være ham
en Trøst, lindre ham hans Savn, et Savn, hun ikke fattede,
men som hun heller ikke meente at udfylde, forkorte ham Mellem-
tiden. Og«see, hendes ydmyge Trøst blev Livets rigeste Glæde,
hendes uskyldige Tidsfordriv blev Livets Skjønhed, hendes barn-
lige Leg blev Livets dybeste Betydning. En Qvinde fatter Ende-
ligheden, hun forstaaer den fra Grunden af, derfor er hun
deilig, og det er, væsentligt seet, enhver Qvinde, derfor er
hun yndig, og det er ingen Mand, derfor er hun lykkelig,
lykkelig som ingen Mand kan eller skal være det, derfor er
hun i Harmoni med Tilværelsen, som ingen Mand kan eller
skal være det. Man kan derfor sige, hendes Liv er lykkeligere
end Mandens, thi Endeligheden kan vel gjøre et Menneske
lykkeligt, Uendeligheden som saadan aldrig. Hun er fuldkomnere
end Manden, thi Den er dog vel fuldkomnere, der forklarer
Noget, end Den, der jager efter en Forklaring. Qvinden for-
klarer Endeligheden, Manden jager efter Uendeligheden. Saa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free