- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
338

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

338

Aand, en Ulykkelig, der ikke kan finde Hvile, intet Tilholds-
sted har. Det har ofte glædet mig at see Qvindens Betydning
saaledes, hun er mig da en Betegnelse af Menigheden over-
hovedet, og Aanden er i stor Forlegenhed, naar den ikke har
en Menighed at boe i, og naar den boer i Menigheden, da
er den Menighedens Aand. Derfor er det, som jeg alt engang
før har bemærket, at der staaer i Skriften, ikke, at Pigen
skal forlade Fader og Moder og holde fast ved sin Mand,
og det skulde man troe, thi Pigen er jo den Svagere, der
søger Ly hos Manden, nei, der staaer, Manden skal forlade
Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru; thi forsaavidt
hun giver ham Endeligheden, er hun stærkere end han. Derfor
er der Intet, der kan give saa skjønt et Billede af Menig-
heden som en Qvinde. Naar man vilde see Sagen saaledes,
saa troer jeg virkelig, at der vilde aabne sig mangen Udsigt
til at forskjønne Gudstjenesten. Hvor smaglost er det dog ikke
i vore Kirker, at Menigheden, forsaavidt den ikke repræsenterer
sig selv, repræsenteres af en Degn eller en Klokker? den
burde altid repræsenteres af en Qvinde. Et ret velgjørende
Indtryk af Menighed har jeg altid savnet i vor Gudstjeneste,
og dog var der et Aar as mit Liv, hvor jeg hver Søndag
kom mine idealiserede Forestillinger temmelig nær. Det var
i en af vore Kirker her i Byen. Kirken selv tiltalte mig
meget, den Geistlige, jeg hver Søndag hørte, var en høiær-
værdig Personlighed, en eenlig Skikkelse, der vidste at frem-
tage Gammelt og Nyt af et bevæget Livs Erfaring; han
hørte ganske hjemme paa en Prædikestol. Han tilfredsstillede
som Præst hele min Sjæls ideale Fordring, han tilfredsstillede
den som Figur, tilfredsstillede den som Taler. Jeg var ret
glad hver Søndag naar jeg tænkte paa, at jeg skulde hen at
høre ham; men hvad der bidrog til at forøge min Glæde og
gjøre Indtrykket af Gudstjenesten i denne Kirke for mig fuld-
stændigt, var en anden Skikkelse, en ældre Kone, der ligeledes
indfandt sig hver Søndag. Hun pleiede at komme lidt før
Gudstjenesten begyndte, jeg ligeledes. Hendes Personlighed
var mig et Billede paa Menigheden, og jeg glemte over hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free