- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
357

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

357

gjorde, han har sin Smerte. Han vil ikke være uklar dette
Skridt betræffende, han eier en Forklaring, som han til en-
hver Tid vil kunne fremtage, ingen Larm kan forvirre
den for ham, ingen Aandens Fraværelse; om han vaagnede
op midt om Natten, han vil dog øieblikkelig kunne gjøre sig
selv Rede for Alt. Han vil føle, at den Opdragelse, der bli-
ver ham til Deel, er tung, thi det Almene er en streng Herre,
naar man har det udenfor sig, det holder bestandigt Dom-
mersværdet over ham og siger: hvorfor vil Du være uden-
for, og om han end siger, det er ikke min Skyld, den tilreg-
ner ham det dog og fordrer sig selv af ham. Han vil da
stundom vende tilbage til det samme Punkt, atter og atter
føre Beviset, og da vil han freidigt gaae videre. Han hviler
i den Forvisning, han har tilkjæmpet sig, og han vil sige:
det jeg dog tilsidst stoler paa er, at der er en retfærdig For-
nuftighed til, og til dens Barmhjertighed vil jeg fortrofte
mig, at den er barmhjertig nok til at vise Retfærdighed; thi
det var jo ikke det Forfærdelige om jeg skulde lide Straf,
som jeg Tden havde fortjent, fordi jeg gjorde Uret, men det
var det Forfærdelige om jeg skulde saaledes kunne gjøre Uret,
at Ingen straffede det; og det var jo ikke det Forfærdelige,
om jeg vaagnede op med Angst og Gru i mit Hjertes Be-
daarelse, men dette det Forfærdelige, om jeg kunde saaledes be-
daare det, at Ingen kunde vække det.

Denne hele Strid er imidlertid en Skjærsild, om hvis
Forfærdelighed jeg idetmindste kan gjøre mig en Forestilling.
Folk skulde derfor ikke være lystne efter at blive ualmindelige
Mennesker; thi at være det har noget Andet at betyde end
en lunefuld Tilfredsstillelse af sin vilkaarlige Lyst.

Den der derimod med Smerte forvissede sig om, at han
var et ualmindeligt Menneske, ved sin Sorg derover atter
forsonede sig med det Almene, han vil maaskee engang opleve
den Glæde, at hvad der forvoldte ham Smerte og gjorde
ham ringe i hans egne Øine, viser sig som Anledning til, at
han atter opløftes og i ædlere Forstand bliver et ualminde-
ligt Menneske. Hvad han tabte i Omfang, det vandt han maa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free