Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
Begyndelse i mine Studenterdage, og skjøndt der var en fem,
sex Aar imellem os, var vort Forhold dog temmelig intimt.
Han var en lille fiirskaaren Figur, munter, livsglad, og ual-
mindelig jovial. Uagtet hans Sjæl i sit Dyb var alvorlig,
syntes hans udvortes Liv ret godt at følge den Anviisning,
at lade fem være lige. Videnskaberne fængslede ham, men
Examens-Mand blev han ikke. Han drev det da ikke mere
end til haud illaudabiljs til theologisk Attestats. For en fire
Aar siden blev han puttet ind i et lille Præstekald paa den
jydske Hede. Han var i udvortes Henseende i Besiddelse af
en Stentor-Stemme, i aandelig Henseende af en Oprindelig-
hed, der altid har distingveret ham i den lille Kreds af
Mennesker, jeg har lært at kjende; hvad Under da, at han i
Begyndelsen ikke fandt sig ret tilfreds, at han syntes hans
Virksomhed var ham for ubetydelig? Nu derimod har han
gjenvundet sin Tilfredshed, og det har ret virket opmuntrende
paa mig, at læse et Brev fra ham, jeg i disse Dage har
modtaget. »Den jydske Hede,« siger han, »er dog ret en
Tumleplads for mig, et Studerekammer uden Lige. Der
gaaer jeg om Løverdagen og mediterer mine Prædikener, og
Alt udvider sig for mig; jeg glemmer enhver virkelig Tilhø-
rer og vinder en ideal, vinder den fuldkomne Fortabelsei
mig selv, saa naar jeg træder op paa Prædikestolen, da er
det som stod jeg endnu paa Heden, hvor mit Øie intet Men-
neske opdager, hvor min Stemme opløfter sig med sin hele
Kraft for at overdøve Stormen.«
Dog det er ikke for at fortælle Dig dette, at jeg skriver,
men for at sende Dig en Prædiken af ham, som fandtes ind-
lagt i Brevet. Jeg har ikke villet personlig vise Dig den, for
ikke at hidse Din Kritik, men sender Dig den skriftlig, for at
den i Stilhed maa gjøre sit Indtryk paa Dig. Han har endnu
ikke holdt den, men agter næste Aar at holde den, og er forvisset
om, at han skal faae enhver Bonde til at forstaae den. Af den
Grund skal Du nu ikke forsmaae den; thi det er netop det
Skjønne ved det Almene, at Alle kunne forstaae det. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
