- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
373

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

373

Tvivlen er atter sat i Bevægelse, Bekymringen atter
vakt; saa lader os stræbe at berolige den ved at overveie:

Det Opbyggelige, der ligger i den Tanke, at mod Gud
’ have vi altid Uret.

At have Uret — kan der tænkes nogen smerteligere
Følelse end denne, og see vi ikke, at Menneskene hellere ville
lide Alt, end tilstaae, at de have Uret? Vi billige vel ikke en
saadan Haardnakkenhed, hverken hos os selv eller hos Andre,
vi mene, at det var visere og bedre handlet, at tilstaae vor
Uret, hvor vi virkelig havde den, vi sige da, at Smerten, der
følger med Tilftaaelsen, vil være som et bittert Lægemiddel,
der vil helbrede; men at det er en Smerte at have Uret, en
Smerte at tilstaae det, det dølge vi dog ikke. Vi lide da
Smerten, fordi vi vide, at den tjener til vort Bedste, vi for-
troste os til, at det engang vil lykkes os at gjøre kraftigere
Modstand, at vi maaskee ville drive det dertil, at vi kun meget
sjeldent virkelig have Uret. Denne Betragtning er saa naturlig,
saa indlysende for Enhver. Der ligger da noget Opbyggeligt i
at have Uret, forsaavidt vi nemlig, idet vi tilstaae det, op-
bygge os ved Udsigterne til, at det sjeldnere og sjeldnere skal
blive Tilfældet. Og dog, det var jo ikke ved denne Betragt-
ning vi vilde berolige Tvivlen, det var jo ved at overveie
det Opbyggelige i, at vi altid have Uret. Men var da hiin
første Betragtning, der skjenkede Haabet om, med Tiden ikke
mere at have Uret, opbyggelig, hvorledes kan da den mod-
satte Betragtning ogsaa være det, den Betragtning, der vil
lære os, at vi altid, saavel det Forbigangne som det Tilkom-
mende betræffende, have Uret?

Dit Liv bringer Dig i et mangfoldigt Forhold til andre
Mennesker. Nogle af disse elske Ret og Retfærdighed, andre
synes ikke at ville øve dem; de gjøre Uret mod Dig. Din
Sjæl er ikke forhærdet mod den Lidelse, de saaledes paaføre
Dig, men Du randsager og prøver Dig selv, Du forvisser Dig
om, at Du har Ret, og Du hviler rolig og stærk i denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free