- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
377

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

877

Du altid Uret, men denne Erkjendelse opbyggede Dig ikke.
Der ligger intet Opbyggeligt i at erkjende, at Gud altid har
Ret, og altsaa heller ei i nogen Tanke, der med Nødvendig-
hed følger heraf. Naar Du erkjender, at Gud altid har Ret,
da staaer Du udenfor Gud, og ligesaa, naar Du som en Følge
deraf erkjender, at Du altid har Uret. Naar Du derimod
ikke i Kraft af nogen foregaaende Erkjendelse fordrer og er
forvisset om, at Du altid har Uret, da er Du skjult i Gud.
Dette er Din Tilbedelse, Din Andagt, Din Gudsfrygt.

Du elskede et Menneske, Du ønskede altid at maatte have
Uret mod ham, ak men han blev Dig troløs, og hvor nødig
Du end vilde, hvor meget det end smertede Dig, Du fik dog
Ret mod ham og Uret i, »at Du elskede ham saa høit. Og
dog fordrede Din Sjæl at elske saaledes, kun deri kunde Du
finde Hvile og Fred og Lykke. Da vendte den sig bort fra
det Endelige til det Uendelige; der fandt den sin Gjenstand,
der blev Din Kjærlighed lykkelig. Gud vil jeg elske, sagde Du,
han giver den Elskende Alt, han opfylder mit høieste, mit
eneste Ønske, at jeg mod ham altid maa have Uret; aldrig
skal nogen ængstende Tvivl rive mig bort fra ham, aldrig
skal den Tanke forfærde mig, at jeg kunde faae Ret mod ham,
mod Gud har jeg altid Uret.

Eller er det ikke saa, var dette ikke Dit eneste Ønske, Dit
høieste, og greb der Dig ikke en forfærdelig Angst, naar den
Tanke et Øieblik kunde opkomme i Din Sjæl, at Du kunde
have Ret, at Guds Styrelse ikke var Viisdom, men Dine
Planer; at Guds Tanker ikke var Retfærdighed, men Dine
Jdrætterz at Guds Hjerte ikke var Kjærlighed, men Dine
Følelser? Og var det ikke Din Salighed, at Du aldrig kunde
elske, som Du blev elsket? Saa er da dette, at Du mod Gud
altid har Uret, ikke en Sandhed, Du maa erkjende, ikke en
Trøst, der lindrer Din Smerte, ikke et Vederlag for noget
Bedre, men det er en Glæde, i hvilken Du seirer over Dig
selv og over Verden, Din Fryd, Din Lovsang, Din Tilbedelse,
en Beviisning for, at Din Kjærlighed er lykkelig, som kun
den Kjærlighed er det, hvormed man elsker Gud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free