- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
31

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31

troede, at de havde seiret i den farligste Kamp, og dog var denne
dem kun som en Leeg i Sammenligning med den, der gik forud,
som intet Menneske saae. Naturligt var det jo, at den, der er
stærkere end de Andre, seirer i Striden med disse; men det er
ogsaa naturligt, at intet Menneske er stærkere end sig selv. Naar
da et Menneske strider med det Tilkommende, da lærer han,
at hvor stærk han end forresten er, der er een Fjende, der er
stærkere, det er ham selv; een Fjende han ikke kan beseire ved
sig selv, det er sig selv.

Dog hvorfor skildre denne Strid med det Tilkommende
som saa farefuld? ,,Ældre eller Yngre have vi jo dog Alle op-
levet Noget, det Tilkommende er ikke aldeles nyt; thi der er
intet Nyt under Solen; det Tilkommende er det Forbigangne.
Ældre eller Yngre have vi jo dog alle Erfaring, den ville vi
iføre os, vi ville følge Formodningens Spor og Gisningens
Veiledning, med Slutningens Magt ville vi beseire det, og saa-
ledes bevæbnet gaae vi freidig det Tilkommende imøde." Og
det er jo vel, at et Menneske er bevæbnet, naar han gaaer i Strid,
endnu bedre, at han netop er saaledes bevæbnet, som Striden
fordrer det· Hvis en Mand, der skulde stride paa Løbebanen,
vilde iføre sig en tung Rustning, saa var han vel bevæbnet,
men hans Rustning vilde neppe være ham til Gavn. Er ikke
det Samme Tilfælde med hine Vaaben for den, der skal stride
med det Tilkommendez thi Erfaringen er en tvetunget Ven,
der snart siger Et snart et Andet; og Gisningen er en svigefuld
Veileder, der slipper Een, naar man behøver ham meest, og For-
modningen er et taaget Blik, der ikke skuer meget langt, og Slut-
ningen er en Slynge, hvori man snarere fanger sig selv end An-
det. Desuden ere hine Vaaben vanskelige at bruge; thi med Gis-
ningen følger Frygten, med Formodningen Angsten, med Slut-
ningen Uroen, da den erfarende Sjæl jo ikke forblev urørt un-
der Erfaringen. Saa vare vi da vel væbnede, idet vi havde iført
os Erfaringen, men ikke til den Strid, vi skulle gaae imøde,
Striden med det Tilkommendez vi søgte at forvandle dette til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free