- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
33

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33

ligere end noget Leer, saa Enhver danner det, alt eftersom
han selv er dannet. Den Bekymrede forventer ikke Seier, han
har kun for tungt følt sit Tab; og tilhører det end en forbigaw
gen Tid, han tager det dog med sig, han forventer, at den til-
kommende Tid vil idetmindste forunde ham Fred til den stille
Beskæftigelse med hans Smerte. — Den erfarne Mand mis-
billiger Begges Adfærd. Naar man er i Besiddelse af næsten
alt det Gode, man kunde ønske, da bør man være forberedt
paa, at Livets Bekymringer ogsaa gjæste den Lykkeliges Huus;
naar man har tabt Alt, da bør man betænke, at Tiden gjem-
mer mangen kostelig Lægedom for den syge Sjæl, at det Til-
kommende, som en kjærlig Moder, ogsaa skjuler gode Gaver:
i Lykke bør man til en vis Grad være forberedt paa Ulykke,
i Ulykke til en vis Grad paa Lykke. Hans Tale er ei heller sor-
gjevesz thi den Glade, der ikke er letsindig, og den Bekymrede,
der ikke er fortvivlet, de ville jo begge gjerne agte paa hans
Ord; begge gjerne indrette deres Liv efter hans Veiledning.
Den Lykkelige overveier nu de Goder, af hvilke han er i Be-
siddelse. Nogle mene han at kunne tabe uden Smerte, andre
saaledes at det dog vil være ham let at forvinde Smerten. Kun
et enkelt Gode kan han ikke tabe uden at tabe sin Glæde, han
kan ikke tabe det til en vis Grad, uden at tabe det heelt og der-
ved sin Glæde. Han vil da være forberedt paa at tabe sine Go-
der, og saaledes er han jo, efter den erfarne Mands Raad, for-
beredt paa en vis Grad af Ulykke. Dog den erfarne Mand sag-
de: til en vis Grad. Disse Ord kunde jo ogsaa gjælde hiint ene
Gode, som han ikke kunde tabe uden at tabe sin Lykke, ikke tabe
det til en vis Grad uden at tabe det heelt. Den erfarne Mand
vil ikke fortolke sine Ord, han gjentager dem uforandrede,
urokkelige; han overlader Forklaringen og Anvendelsen til
den, hvem de skulle veilede. Saa bliver da den Lykkelige, ikke
mindre den Bekymrede raadvilde. Dette Ord: til en vis Grad,
der skulde være Løsnet bliver den bindende Magt, der besnæ-
rer dem, og Ordet vedbliver at lyde, har ingen Deeltagelse,
bekymrer sig ikke om deres Anstrængelse for at forstaae det, ag-
S. Kierkegaard 111. 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free