Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
til en skjøn Indbildning, Du hellere maatte opgive? Skulde
han da kunne forandres, hos hvem der ikke er Forandring eller
Skygge af Omskiftelse? Skulde han ikke være trofast, ved hvem
ethvert Menneske, der er det, er trofast; han ikke uden Svig,
ved hvem Du selv havde Troen? Skulde der nogensinde komme
en Forklaring, der kunde forklare Andet, end at han er sand-
dru og holder sine Løfter? og dog see vi, at Menneskene glemme
dette.
Naar Alt lykkes for dem, naar de see gode Dage, naar
de paa en underlig Maade føle sig i Forstaaelse med Alt om-
kring dem, da troe de, i deres Glæde glemme de vel ikke altid
at takke Gud; thi ethvert Menneske vil gjerne være taknemligt
for det Gode, han modtager, men ethvert Menneskes Hjerte.
er ogsaa svagt nok til saa gjerne selv at ville bestemme, hvad der
er det Gode. Naar Alt forandrer sig, naar Sorgen afløser Glæ-
den, da falde de fra, da tabe de Troen, eller rettere, thi lader
os ikke forvirre Sproget, da vise de, at de aldrig have havt den.
Saaledes gjorde Du ikke, min Tilhører Naar Du greb Dig selv
i at være bleven forandret derved, at Alt blev forandret om Dig,
da sagde Du: »jeg tilstaaer, nu indseer jeg, at hvad jeg kaldte
min Tro var kun en Indbildning Hvad der er det Høieste et
Menneske kan gjøre i sit Forhold til et andet, at troe ham, hvad
der er endnu høiere og skjønnere, saligere end at Sproget kan
beskrive det — at troe Gud, det har jeg formastelig indbildt
mig selv at gjøre; til al min øvrige Glæde har jeg ogsaa føiet
denne; og dog var min Tro, som jeg nu seer, kun en flygtig
Rørelse, et Gjenskin af min jordiske Lykke; men jeg vil ikke op-
bygge mig selv ved formastelig og meningsløs Tale, ikke sige,
at jeg har tabt Troen, ikke skyde Skylden paa Verden eller paa
Mennesker, eller vel endog anklage Gud.« Saaledes søgte Du,
min Tilhører, at standse Dig selv, naar Du vilde løbe vild i
Sorgen; Du forhærdede ikke Dit Sind, Du var ikke taabelig
nok til at ville indbilde Dig, at hvis det Enkelte ikke var skeet,
da havde Du bevaret Troen, eller ussel nok til at ville søge Fæl-
ledsskab med denne Viisdom. See derfor vandt Du, om end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
