Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stemning.
Der var engang en Mand, han havde som Barn hørt
hiin skjønne Fortælling om, hvorledes Gud fristede Abraham,
og hvorledes han bestod i Fristelsen, bevarede Troen og anden
Gang fik en Søn mod Forventning. Da han blev ældre, læste
han den samme Fortælling med endnu større Beundring; thi
Livet havde adskilt, hvad der var forenet i Barnets fromme
Eenfoldighed. Jo ældre han blev, desto oftere vendte hans
Tanke sig til hiin Fortælling, hans Begeistring blev stærkere
og stærkere, og dog kunde han mindre og mindre forstaae For-
tællingen. Tilsidst glemte han alt Andet over den; hans Sjæl
havde kun eet Ønske, at see Abraham, een Længsel, at have
været Vidne til hiin Begivenhed. Hans Begjering var ikke at
see Østerlandets skjønne Egne, ikke det ·sorjættede Lands jor-
diske Herlighed, ikke hiint gudfrygtige Ægtepar, hvis Lllders
dom Gud velsignede, ikke den bedagede Patriarchs ærvær-
dige Skikkelse, ikke den af Gud skjænkede Jsaaks frodige Ung-
dom — han havde Jntet mod, at det samme foregik paa en
gold Hede. Hans Attraa var at følge med de 3 Dages Reise,
da Abraham reed med Sorgen foran sig og Jsaak ved sin Side.
Hans Ønske var at være tilstede i den Stund, da Abraham op-
- løftede sit Øie og saae Morijabjerget i det Fjerne, den Stund
han lod Æslerne tilbage, og gik ene med Jsaak op til Bjerget;
thi det, der beskæftigede ham, var ikke Phantasiens kunstrige
Væven, men Tankens Gysen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
