- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
81

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

81

ikke blev gammel, han standsede ikke Solens Gang, at Sara
ikke skulde ældes og med hende hans Forventning, dyssende
sang han ikke for Sara sit vemodige Qvad. Abraham blev gam-
mel, Sara til Spot i Landet, og dog var han Guds Udvalgte
og Arving til Forjættelsen, at i hans Sæd skulde alle Jordens
Slægter velsignes· Saa var det jo bedre, at han ikke var Guds
Udvalgte? Hvad er det at være Guds Udvalgte? Er det at blive
negtet i Ungdommen Ungdommens Ønske, for med stor Be-
sværlighed at faae det opfyldt i Alderdommen. Men Abraham
troede og holdt Forjættelsen fast. Hvis Abraham havde vaklet,
da havde han opgivet den. Han havde sagt til Gud: ,,saa er det
dog maaskee ikke Din Villie, at det skal skee, saa vil jeg opgive
Ønsketz det var mit eneste, det var min Salighed. Min Sjæl
er oprigtig, jeg skjuler intet hemmeligt Nag, fordi Du negtede
det." Han skulde ikke være glemt, han skulde have frelst Mange
ved sit Exempel, men dog ikke være bleven Troens Fader; thi
det·er stort at- opgive sit Ønske, men det er større at fastholde
det, efter at have opgivet det; det er stort at gribe det Evige,
men det er større at fastholde det Timelige, efterat have op-
givet det. — Da kom Tidens Fylde. Havde Abraham ikke troet,
da var vel Sara død af Sorg, og Abraham, sløvet i Græmmelse,
havde ikke forstaaet Opfyldelsen, men smilet ad den som ad en
Ungdoms Drøm. Men Abraham troede, derfor var han ung;
thi den, der altid haaber det Bedste, han bliver gammel, be-
draget af Livet, og den, der altid er forberedt paa det Værste,
han bliver tidlig gammel, men den, der troer, han bevarer en
evig Ungdom. Priset derfor hiin Fortælling! Thi Sara, skjønt
alderstegen,· var ung nok til at begjere Moderens Lyst, og Abra-
ham, skjønt graahærdet, var ung nok til at ønske at være Fader.
J udvortes Henseende ligger det Vidunderlige i, at det skete
efter deres Forventning, i dybere Forstand ligger Troens Vid-
under i, at Abraham og Sara vare unge nok til at ønske, og at
Troen havde bevaret deres Ønske og dermed deres Ungdom.
Han modtog Forjættelsens Opfyldelse, han modtog den troende,
S. Kierkegaard. 111. 6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free