Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
tragiske og comiske Misforstaaelse meget nær. Han gik hjem,
han vilde gjøretligesom Abraham ; thi Sønnen er jo det Bedste.
Hvis hiin Taler fik det at vide, da gik han maaskee til ham, han
samlede al sin geistlige Værdighed og raabte: ,,afskyelige Menne-
ske, Udskud af Samfundet, hvilken Djævel har saaledes besat
Dig, at Du vil myrde din Søn." Og Præsten, som ikke havde
sporet nogen Varme eller Transpiration ved at prædike om Abra-
ham, han forbausedes over sig selv, over den Alvorens Vrede,
med hvilken han nedtordnede hiint stakkels Menneske; han var
glad over sig selv; thi han havde aldrig talet med saadan Fynd
og Salvelsez han sagde til sig selv og sin Kone: »Jeg er Taler,
det, der har manglet, har været Anledningen, da jeg i Søndags
talte om Abraham, følte jeg mig aldeles ikke greben." Der-
som samme Taler havde en lille Overflødighed af Forstand, der
lod sig tabe, saa tænker jeg han tabte den, hvis Synderen roligt
og værdigt svarede: det var jo, hvad Du selv prædikede om i Søn-
dags. Hvorledes skulde ogsaa Præsten kunne faae Sligt i sit
Hoved, og dog var det jo saa, og Feilen kun den, at han ikke
havde vidst, hvad han sagde. At der dog ikke er en Digter, der
kunde beslutte sig til at foretrække saadanne Situationer for det
Fias og Tant, hvormed man fylder Comedier og Romaner!
Det Komiske og det Tragiske berøre her hinanden i absolut
Uendelighed. Præstens Tale var maaskee i og for sig latterlig
nok, men blev uendelig latterlig ved sin Virkning, og dog var denne
ganske naturlig. Eller hvis Synderen virkelig uden at gjøre
nogen Indvending blev omvendt af Præstens Straffetale, hvis
denne nidkjære Geistlige gik glad hjem, glad i Bevidstheden om,
at han ikke blot virkede fra Prædikestolen, men fremfor Alt
med uimodstaaelig Magt som Sjælesørger, idet han om Søn-
dagen begeistrede Menigheden, medens han om Mandagen som
en Cherub med luende Glavind stillede sig for den, der ved sin
Gjerning vilde gjøre hiint gamle Ord til Skamme, at det ikke
gaaer til i Verden som Præsten prædiker’k).
k) I gamle Dage sagde man: det er sørgeligt, at det ikke gaaer til
i Verden som Præsten prædiker — maaskee kommer den Tid, især ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
