- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
96

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

Hukommelse er en trofast Viv og min Phantasi er, hvad jeg selv
ikke er, en flittig lille Pige, der sidder hele Dagen stille ved sit
Arbeide, og om Aftenen veed at snakke saa kjønt for mig, at jeg
maa see derpaa, uagtet det just ikke altid er Landskaber eller
Blomster, eller Schäfer-Historier, hun malet. Jeg har seet det
under Øinene, jeg flyer det ikke ræd, men jeg veed meget vel,
at, om jeg end gaaer det modig imøde, mit Mod dog ikke er Tro-
ens Mod og Jntet at sammenligne med dette. Jeg kan ikke
gjøre Troens Bevægelse, jeg kan ikke lukke Øinene og styrte mig
tillidsfuld i det Absurde, det er mig en Umulighed, men jeg ro-
ser mig ikke deraf. Jeg er overbevist om, at Gud er Kjærlighed;
denne Tanke har for mig en oprindelig lyrisk Gyldighed. Naar
den er mig nærværende, er jeg uudsigelig salig, naar den er fra-
værende, længes jeg efter den hæftigere, end den Elskende efter
sin Gjenstand; men jeg troer ikke, dette Mod mangler mig.
Guds Kjærlighed er mig, baade i directe og omvendt Forstand, in-
commensurabel for hele Virkeligheden. Jeg er ikke feig nok til
derfor at klynke og klage, men heller ei lumsk nok til at negte,
at Troen er noget langt Høiere. Jeg kan godt udholde at leve
paa min Viis, jeg er glad og tilfreds-, men min Glæde er ikke
Troens og er dog i Sammenligning med denne ulykkelig. Jeg
besværer ikke Gud med mine Smaa-Sorger, det Enkelte bekym-
rer mig ikke, jeg stirrer kun paa min Kjærlighed, og holder dens
jomfruelige Flamme reen og klar; Troen er overbevist om,
at Gud bekymret sig om det Mindste. Jeg er fornøiet med i
dette Liv at være viet til venstre Haand, Troen er ydmyg nok
til at forlange den høirez thi at det er Ydmyghed, det negter
jeg ikke og skal aldrig negte.

Mon virkelig Enhver i min Samtid er istand til at gjøre
Troens Bevægelser? Dersom jeg ikke har taget meget feil af
den, da er den snarere tilbøielig til at være stolt af at gjøre hvad
den vel end ikke troer mig istand til o: det Ufuldkomne. Det er
min Sjæl imod at gjøre, hvad der saa ofte skeer, at tale umen-
neskeligt om det Store, som var nogle Aartusinder en uhyre
Afstand; jeg taler helst menneskelig derom, som var det skeet igaar,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free