Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
den uendelige Bevægelse og ikke kan gjøre mere, han beholder
kun Jsaak i Smerten.
Men hvad gjorde Abraham? Han kom hverken for tidlig
eller for sildig. Han besteg Æslet, han reed langsom hen ad
Veien. J al den Tid troede han; han troede, at Gud ikke vilde
fordre Jsaak af ham, medens han dog var villig til at offre ham,
naar det forlangtes. Han troede i Kraft af det Absurde; thi men-
neskelig Beregning kunde der ikke være Tale om, og det var jo
det Absurde, at Gud, som fordrede det af ham, i næste Øieblik
skulde tilbagekalde Fordringen. Han besteg Bjerget, endnu i
det Øieblik da Kniven blinkede, da troede han — at Gud ikke
vilde fordre Isaak. Han blev da vel overrasket ved Udfaldet,
men han havde gjennem en Dobbelt-Bevægelse naaet hen til
sin første Tilstand, og derfor modtog han Jsaak gladere end den
første Gang. Lad os gaae videre. Vi lade Jsaak virkelig blive offret.
Abraham troede. Han troede ikke, at han engang skulde blive
salig hisset, men at han skulde blive lyksalig her i Verden. Gud
kunde give ham en ny Jsaak, kalde den offrede tillive. Han troede
i Kraft af det Absurde; thi al menneskelig Beregning var jo for-
længst ophørt. At Sorg kan gjøre et Menneske sindssvagt, det
seer man, og det er tungt nok; at der gives en Villie-Kraft, der kan
knibe saa yderligt op mod Vinden, at den frelser Forstanden,
om end Mennesket bliver lidt underligt, det seer man ogsaa, jeg
agter ikke at nedsætte det, men at kunne tabe sin Forstand og
dermed hele den Endelighed, hvis Vexel-Mægler den er, og da
i Kraft af det Absurde vinde netop den samme Endelighed,
det forfærder min Sjæl, men derfor siger jeg ikke, at det er noget
Ringe, da det tvertimod er det eneste Vidunder. Man mener i
Almindelighed, at det, Troen frembringer, ikke er Kunstværk,
at det er grovt og plumpt Arbeide, kun for de mere klodsede Na-
turerz dog er det langt anderledes-. Troens Dialektik er det
Fineste og det Mærkværdigste af Alt, den har en Elevation, som
jeg vel kan gjøre mig en Forestilling om, men heller ikke mere.
Jeg kan gjøre det store Tramplin-Spring, hvorved jeg gaaer over
i Uendeligheden, min Ryg er som en Liniedandsers, vreden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
