- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
103

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103

af det Absurde. Og dog, dog, ja jeg kunde blive rasende derover,
om ikke af anden Grund saa af Misundelse, dog har dette Men-
neske gjort og gjør hvert Øieblik Uendelighedens Bevægelse Han
tømmer i den uendelige Resignation Tilværelsens dybe Vemod,
han kjender Uendeligheden-3 Salighed, han har fornummet Smer-
ten af at forsage Alt, det Kjæreste, man har i Verden, og dog
smager Endeligheden ham fuldt saa godt som den, der aldrig
kjendte noget Høiere, thi hans Forbliven i Endeligheden havde
intet Spoer af en forknyt beængstet Dressur, og dog har han
denne Tryghed til at fryde sig ved den, som var den det Vis-
seste af Alt. Og dog, dog er hele den jordiske Skikkelse, han frem-
bringer, en ny Skabning i Kraft af det Absurde» Han resignerede
uendeligt paa Lllt, og da greb han Alt igjen i Kraft af det Ab-
surde. Han gjør bestandig Uendeligheden-3 Bevægelse, men han
gjør det med en saadan Eorrecthed og Sikkerhed, at han bestan-
dig faaer Endeligheden ud, og der er intet Secund, hvor man ahner
noget Andet. Det skal være den vanskeligste Opgave for en
Dandser, at springe sig ind i en bestemt Stilling, saaledes, at
der intet Secund er, da han griber efter Stillingen, men i Sprin-
get selv staaer i Stillingen. Maaskee kan ingen Dandser gjøre
det — dette gjør hiin Ridder. Mængden af Mennesker lever
fortabt i verdslig Sorg og Glæde, disse ere Oversidderne, som
ikke komme med i Dandsen. Uendelighedens Riddere ere Dand-
sere og have Elevation. De gjøre Bevægelsen op efter og falde
ned igjen, og ogsaa dette er en ikke ufalig Tidsfordriv og ikke
uskjønt at see paa. Men hver Gang de falde ned, kunne de ikke
strax antage Stillingen, de vakle et Øieblik, og denne Vaklen
viser, at de dog ere Fremmede i Verden. Den er mere eller
mindre paafaldende, eftersom de have Kunst, men selv den kun-
stigste af disse Riddere kan dog ikke skjule denne Vaklen. Man be-
høver ikke at see dem i Luften, man behøver blot at see dem i
det Øieblik, de berøre og have berørt Jorden — og man kjender
dem. Men at kunne falde saaledes ned, at det i samme Secund
seer ud som stod og gik man, at forvandle Springet i Livet til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free