- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
106

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

muligt, og det er ogsaa ganske sandt; men ved slige Betragtnin-
ger kommer man aldrig til at gjøre Bevægelsen, men ved Hjælp
af dem synker man dybere og dybere i Mudret.

Ridderen gjør da Bevægelsen, men hvilken? Vil han glemme
det Hele; thi ogsaa deri ligger jo en Slags Concentration? Nei!
thi Ridderen modsiger ikke sig selv, og det er en Modsigelse
at forglemme hele sit Livs Indhold og dog blive den Samme.
At blive en Anden, føler han ingen Drift til, og anseer det ingen-
lunde for det Store. Kun de lavere Naturer glemme sig selv og
blive noget Nyt. Saaledes har Sommerfuglen aldeles glemt,
at den var Kaalorm, maaskee kan den igjen glemme, at den
var Sommerfugl saa aldeles, at den kan blive en Fisk. De dybere
Naturer glemme aldrig sig selv og blive aldrig til Andet end hvad
de vare. Ridderen vil da erindre Mtz men denne Erindren er
netop Smerten, og dog er han i den uendelige Resignation for-
sonet med Tilværelsen Kjærligheden til hiin Prindsesse blev for
ham Udtrykket for en evig Kjærlighed, antog en religiøs Charak-
teer, forklarede sig i en Kjærlighed til det evige Væsen, der vel
negtede Opfyldelsen, men dog atter forsonede ham i den evige
Bevidsthed om dens Gyldighed i en Evigheds-Form, som ingen
Virkelighed kan fratage ham. Daarer og unge Mennesker snakke
om, at Mt er muligt for et Menneske. Det er imidlertid en stor
Vildfarelse. Aandelig talt er Mt muligt, men i Endelighedens ·
Verden er der Meget, der ikke er muligt. Dette Umulige gjør
imidlertid Ridderen muligt derved, at han udtrykker det aande-
ligt, men aandeligt udtrykker han det derved, at han giver Af-
kald derpaa. Ønsket, der vilde føre ham ud i Virkeligheden men
strandede paa Umuligheden, bøies nu indefter, men er derfor
ikke tabt, heller ikke glemt. Snart er det Ønskets dunkle Rørel-
ser i ham, der vække Erindringen, snart vækker han den selv; thi
han er for stolt til at ville, at det, der var hele hans Livs Indhold,
skulde have været et flygtigt Moments Sag. Han holder denne
Kjærlighed ung, og den tiltager med ham i Aar og i Skjønhed
Derimod behøver han ingen Endelighedens Anledning til dens
Fremvæxt. Fra det Øieblik, han har gjort Bevægelsen, er Prind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free