- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
111

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111

bliver ved at være det, om saa Philosophien end, for at for-
virre Begreberne, vil bilde os ind, at den har Troen, om saa
Theologien vil sælge den ud for godt Kjøb.

Til at resignere hører der ikke Tro, thi det, jeg i Resigna-
tion vinder, er min evige Bevidsthed, og dette er en reen phi-
losophisk Bevægelse, som jeg trøster mig til at gjøre, naar for-
langes, og som jeg kan tugte mig selv til at gjøre, thi hver
Gang nogen Endelighed vil voxe mig overhovedet, da hungrer
jeg mig selv ud, indtil jeg gjør Bevægelsen; thi min evige Be-
vidsthed er min Kjærlighed til Gud, og den er mig høiere end
Mt. Til at resignere hører der ikke Tro, men til at faae det aller-
mindste mere end min evige Bevidsthed hører der Tro, thi dette
er det Paradoxe. Man forvexler ofte Bevægelserne. Man siger,
at man behøver Troen for at give Afkald paa Æt, ja man hører
det endnu Besynderligere, at et Menneske klager over, at han
har tabt Troen, og naar man seer efter paa Scalaen, for at
see, hvor han er, seer man besynderlig nok, at han kun er kom-
men til det Punkt, at han skal gjøre Resignationens uendelige
Bevægelse Ved Resignationen giver jeg Afkald paa Alt, denne
Bevægelse gjør jeg ved mig selv, og naar jeg ikke gjør det, da
er det fordi jeg er feig og blødagtig og uden Begeistring og
ikke føler Betydningen af den høie Værdighed, ethvert Men-
neske er anviist, at være sin egen Censor, hvilket er meget for-
nemmere end at være General-Censor for hele den romerske
Republik. Denne Bevægelse gjør jeg ved mig selv, og det, jeg
derfor vinder, er mig selv i min evige Bevidsthed, i salig For-
staaelse med min Kjærlighed til det evige Væsen Ved Troen
giver jeg ikke Afkald paa Noget, tvertimod ved Troen faaer
jeg Alt, netop i den Forstand, i hvilken det hedder, at den, som
har Tro som et Sennepskorn, kan flytte Bjerge. Der hører et
reent menneskeligt Mod til at give Afkald paa hele Timelig-
heden, for at vinde Evigheden, men denne vinder jeg, og kan
i al Evighed ikke give Afkald paa, det er en Selvmodsigelsez
men der hører et paradox og ydmygt Mod til nu at gribe hele
Timeligheden i Kraft af det Absurde, og dette Mod er Troens.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free