Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
at min Modsætning til Existentsen i ethvert Øieblik udtrykker
sig som den skjønneste og tryggeste Harmoni med den, det kan
jeg ikke. Og dog maa det være herligt at faae Prindsessen, det
siger jeg ethvert Øieblik og den Resignationens Ridder, der
ikke siger det, han er en Bedrager, han har ikke havt et eneste
Ønske, og han har ikke holdt Ønsket ungt i sin Smerte. Maaskee
var der den, der fandt det beqvemt nok, at Ønsket ikke mere
var levende, at Smertens Piil var sløvetz men en saadan er
ingen Ridder. En fribaaren Sjæl, der greb sig deri, han vilde
foragte sig selv, og begynde forfra, og fremfor Alt ikke tillade
sin Sjæl at være bedragen ved sig selv. Og dog maa det være
herligt at faae Prindsessem og dog er Troens Ridder den
eneste Lykkelige, Endelighedens Stamherre, medens Resignati-
onens Ridder er en Fremmed og Udlænding· Saaledes at faae
Prindsessem at leve glad og lykkelig, Dag ud og Dag ind med
hende, (thi ogsaa dette lod sig jo tænke, at Resignationens Ridder
kunde faae Prindsessen, men hans Sjæl havde gennemskuet
Umuligheden af deres Fremtids Lykke), saaledes at leve glad
og lykkelig hvert Øieblik i Kraft af det Absurde, hvert Øieblik
see Sværdet svæve over den Elskedes Hoved, og dog ikke finde
Hvile i Resignationens Smerte, men Glæde i Kraft af det
Absurde —- det er Vidunderligt. Den, der gjør det, han er stor,
den eneste Store, Tanken derom bevæger min Sjæl, der aldrig
var karrig i at beundre det Store. ·
Dersom nu virkelig Enhver i min Samtid, der ikke vil blive
staaende ved Troen, er en Mand, der har fattet Livets Rædsel,
der har forstaaet, hvad Daub mener, naar han siger, at en Sol-
dat, der ene staaer paa Post med skarpladt Gevæhr, ved et Krudt-
taarn, i en Uveirs-Nat, faaer besynderlige Tanker; dersom nu
virkelig Enhver, der ikke vil blive staaende ved Troen, er en
Mand, der havde Sjæls Kraft til at fatte og derpaa gav sig Tid
til at blive eensom med den Tanke, at Ønsket var en Umulighed;
dersom Enhver, der ikke vil blive staaende ved Troen, er en Mand,
der i Smerten forsonedes og forsonedes ved Smerten, dersom
Enhver, der ikke vil blive staaende ved Troen, er en Mand, der
S. Kierkegaard. 111. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
