- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
125

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125

faldt og lode nøgen tilbage, rækker ham Udtrykket, Ordets Blad,
hvormed han kan skjule sin Elendighed; Tak være Dig, store
Shakespeare, Du som kan sige Alt, Alt, Alt netop som det er —
og dog hvorfor udtalte Du aldrig denne Qval? forbeholdt Du
den maaskee for Dig selv? som den Elskede, hvis Navn man end
ikke kan taale at Verden nævner; thi en Digter kjøber denne
Ordets Magt til at udsige alle Andres tunge Hemmeligheder
for en lille Hemmelighed, han ikke kan udsige, og en Digter er
ikke en Apostel, han uddriver kun Djævle ved Djævelens Magt.

Men naar nu det Ethiske saaledes teleologisk er fuspenderet,
hvorledes existerer da den Enkelte, i hvem det er suspenderet?
Han existerer som den Enkelte i Modsætning til det Almene.
Synder han da? thi dette er Syndens Form, seet i Jdeen,
saaledes, at om Barnet end ikke synder, fordi det ikke er sig sin
Existents bevidst som saadan, saa er dets Existents dog seet i
Jdeen Synd, og det Ethiske kræver sig selv af det i ethvert Øie-
blik. Vil man negte, at denne Form lader sig gjentage saaledes,
at den ikke er Synd, saa er Dommen fældet over Abraham.
Hvorledes existerede da Abraham? Han troede. Dette er det
Paradox, ved hvilket han bliver paa Spidsen, hvilket han ikke
kan gjøre tydeligt for nogen Anden, thi Paradoxet er, at han
som den Enkelte sætter sig i et absolut Forhold til det Absolute.
Er han berettiget? Hans Berettigelse er igjen det Paradoxe;
thi dersom han er det, er han det ikke i Kraft af at være noget
Almeent, men i Kraft af at være den Enkelte.

Hvorledes forvisser da den Enkelte sig om, at han er beret-
tiget? Det er nemt nok at nivellere hele Tilværelsen paa Statens
Jdee eller paa en Samfunds Idee. Gjør man det, saa kan man
ogsaa let nok medierez thi da kommer man slet ikke til Paradoxet,
at den Enkelte som den Enkelte er høiere end det Almene, hvil-
ket jeg ogsaa betegnende kan udtrykke i en Sætning af Pytha-
goras, at det ulige Tal er fuldkomnere end det lige Tal. For-
saavidt man leilighedsviis i vor Tid hører et Svar i Retning af
Paradoxet, da lyder det gjerne saaledes: det bedømmer man ef-
ter Udfaldet. En Helt, der er bleven sin Samtids axa»öa2024 i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free