- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
126

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

Bevidsthed af, at han er et Paradox, der ikke kan gjøre sig forstaae-
lig, tilraaber trøstig Samtiden: Udfaldet skal vel bevise, at jeg
var berettiget. J vor Tid hører man sjældnere dette Raab; thi
som den ikke frembringer Helte, hvilket er dens Brøst, saa har den
det Gode, at den ogsaa frembringer faa Karrikaturer. Naar
man da i vor Tid hører disse Ord: det skal bedømmes efter Ud-
faldet, saa er man strax klar over, hvem man har den Ære at
tale med. De, der tale saaledes, er et talrigt Folkefærd, som jeg
med eet fælleds Navn vil kalde Docenterne. De leve i deres
Tanker betryggede i Tilværelsen, de have en fast Stilling og
sikkre Udsigter i en velorganiseret Stat, de have Aarhundreder,
eller vel endog Aartusinder mellem sig og Tilværelsens Rystel-
fer, de frygte ikke for, at Sligt kan gjentages, hvad vilde ogsaa
Politiet og Bladene sige? Deres Gjerning i Livet er at bedømme
de store Mænd, og bedømme dem efter Udfaldet. En saadan
Adfærd mod det Store røber en besynderlig Blanding af Hov-
mod og Elendighed, Hovmod, fordi man mener sig kaldet til
at bedømme, Elendighed, fordi man ikke føler sit Liv end ikkei
fjerneste Maade beslægtet med de Stores. Enhver, der er blot
en Smule ereotjoris jngenji, han er dog ikke bleven et aldeles
koldt og klamt Bløddyr, og idet han nærmer sig det Store, da
kan det aldrig gaae ham af Sinde, at det siden Verdens Skabelse-
har været Skik og Brug, at Udfaldet kommer sidst, og at man,
naar man i Sandhed skal lære noget af det Store, netop maa
være opmærksom paa Begyndelsen. Dersom den, der skak
handle, vil bedømme sig selv efter Udfaldet, saa kommer han
aldrig til at begynde. Om da Udfaldet end kan glæde hele Ver-
den, Helten kan det ikke hjælpe; thi Udfaldet fik han først at.
vide, da det Hele var forbi, og derved blev han ikke Helt, men
han var det derved, at han begyndte.

Desuden er Udfaldet (forsaavidt det er Endelighedens Svar-
paa det uendelige Spørgsmaal) i sin Dialektik aldeles ueens-
artet med Heltens Existents. Eller skal det kunne bevise, at:
Abraham var berettiget til at forholde sig som den Enkelte til!
det Almene, at han ved et Vidunder fik Isaak? Hvis Abraham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free