- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
143

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143

er secterisk. Dette er et Forsøg paa at springe af fra Paradoxets
trange Vei og blive en tragisk Helt for godt Kjøb. Den tragiske
Helt han udtrykker det Almene og offrer sig for dette. Jsteden
derfor har den secteriske Mester Jackel et Privattheater, nogle
gode Venner og Kammerater, der omtrent repræsentere det
Almene ligesaa godt som Stokkemændene i Gulddaasen repræ-
sentere Retfærdigheden. Troens Ridder derimod han er Para-
doxet, han er den Enkelte, absolut kun den Enkelte uden alle
Connexioner og Vidtløftigheder. Dette er det Forfærdelige, som
den secteriske Skrælling ikke kan udholde. Jstedenfor nemlig
deraf at lære, at han ikke er istand til at gjøre det Store, og da
ligefrem at tilstaae dette, Noget jeg naturligviis ikke kan andet
end billige, da det er, hvad jeg selv gjør, mener Stymperen,
at han ved at forene sig med nogle andre Stympere skal kunne
gjøre det. Men det gaaer aldeles ikke anzi Aandens Verden
taales intet Snyderi. Et Dusin Secterikere tage hinanden un-
der Armen, de kjende slet Jntet til de eensomme Anfægtelser,
der vente Troens Ridder, og som han ikke tør flye, netop fordi
det var endnu forfærdeligere, om han formastelig trængte sig
frem. Secterikerne overdøve hinanden ved Støi og Larm,
holde Angesten borte ved deres Skrig, og et saadant hujende
Dyrehaugsselskab mener at storme Himlen og mener at gaae
ad samme Vei som Troens Ridder, der i Universets Eensomhed
aldrig hører nogen menneskelig Røst, men gaaer ene med sit
forfærdelige Ansvar.

Troens Ridder han er alene anviist sig selv, han føler Smer-
ten af, at han ikke kan gjøre sig forstaaelig for Andre, men han
føler ingen forfængelig Lyst til at ville veilede Andre. Smerten
er ham Forvisningen, den forfængelige Lyst kjender han ikke,
dertil er hans Sjæl for alvorlig. Den nægte Ridder forraader
sig let ved dette Mesterskab, han i et Øieblik har erhvervet. Han
fatter slet ikke, hvorom Talen er, at forsaavidt en anden Enkelt
skal gaae den samme Vei, maa han aldeles paa samme Maade
blive den Enkelte og trænger da ikke til Nogens Veiledning,
mindst til Een, der vil paanøde sig. Her springer man atter af,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free