Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146—
Det bliver det Bedste her at betragte hele Sagen reent
æsthetisk og til den Ende at gaae ind i en æsthetisk Overveielse,
i hvilken jeg vil bede Læseren momentviis ganske ·at hengive
sig, medens jeg, for at bidrage Mit dertil, vil modificere min
Fremstilling i Forhold til Gjenstandene. Den Kategori, jeg
lidt nærmere vil betragte, er: det Jnteressante, en Kate-
gori, der fornemlig i vor Tid, netop fordi Tiden lever in dit-ivri-
mine rerum, har faaet stor Betydning; thi den er egentlig Vende-
punktets Kategori. Man skulde derfor ikke, som stundom skeer, efter
felv pro virilj at have elsket den, lade haant om den, fordi den
voxede fra Een, men man skulde heller ikke være altfor graadig
efter den; thi vist er det, at det, at blive interessant, eller at
Eens Liv er interessant, ikke er en Opgave for Kunstflid, men
et skjebnesvangert Privilegium, der som ethvert Privilegium
i Aandens Verden kun kjøbes i dyb Smerte. Saaledes var
Socrates det interessanteste Menneske, der har levet, hans
Liv det interessanteste, der er blevet ført, men denne Exi-
stents var ham anviist af Guden, og forsaavidt han selv maatte
erhverve den, da har han ogsaa ikke været ukjendt med Møie
og Smerte. At ville tage en saadan Existents forfængelig, søm-
mer sig ikke for Nogen, der tænker alvorligere over Livet, og
dog er det ikke sjeldent i vor Tid, at man seer Exempler paa en
saadan Stræben Det Jnteressante er forøvrigt en Grændse-
kategori, et Confinium mellem Æsthetiken og Ethiken. For-
saavidt maa Overveielsen bestandig streife over paa Ethikens
Gebeet, medens den for at kunne faae Betydning maa med
æsthetisk Inderlighed og Concupiscents gribe Problemet. Sligt
indlader i vor Tid Ethiken sig sjeldnere paa. Grunden skal være,
at der ikke kan blive Plads dertil i Systemet. Saa kunde man
jo gjøre det i Monographier, og desuden, vil man ikke gjøre
det vidtløftigt, saa kan man gjøre det kort, og dog opnaae det
Samme, dersom man nemlig har Prædikatet i sin Magt; thi
eet eller to Prædikater kan forraade en heel Verden. Skulde
der i Systemet heller ikke være Plads til saadanne Smaaord?
Aristoteles siger i hans udødelige Poetik: dvo »x» om- sov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
