- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
156

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

denne Adskillelse i nærværende Tilfælde at tænke noget ander-
ledes, da den tillige resulterer af Jndividernes frie Gjerning.
Det saare Difficile ved det Dialektiske i denne Sag er nemlig,
at Ulykken kun skal ramme ham. De faae da ikke som Axel og
Valborg et fælleds Udtryk for deres Lidelse, medens Himlen
ligemeget adskiller Axel og Valborg, fordi de ere hinanden
lige nær. Var dette Tilfælde her, saa lod der sig tænke en Udvei.
Da Himlen nemlig ikke bruger nogen synlig Magt for at ad-
skille dem, men overlader det til dem selv, saa lod det sig jo tænke,
at de besluttede i Forening at trodse Himlen med samt dens
Ulykke.

Ethiken vil imidlertid fordre af ham, at han skal tale. Hans
Heltemod bliver da væsentlig at sætte deri, at han opgiver
det æsthetiske Høimod, der dog in oasu ikke let kunde tænkes
at have nogen Tilsætning af den Forfængelighed, der ligger
i at være skjult, da det jo maa være ham klart, at han dog gjør
Pigen ulykkelig. Dette Heltemods Realitet beroer imidlertid
paa, at det har havt og hævet sin Forudsætning; thi ellers kunde
man især i vor Tid faae Helte nok, i vor Tid, der har drevet
det til en mageløs Virtuositet i det Falskneri, der gjør det Høieste
derved, at man springer det Mellemliggende over.

Men hvortil nu denne Skizze, da jeg dog ikke kommer videre
end til den tragiske Helt? Fordi det dog var muligt, at den kunde
kaste et Lys over Paradoxet. Alt beroer da paa, i hvilket For-
hold han staaer til Augurernes Udsagn, der paa den ene eller
anden Maade bliver afgjørende for hans Liv. Er dette Udsagn
publjoi juxis eller er det et Privatissimum? Scenen er i Græ-
kenland; en Augurs Udsagn er forstaaeligt for alle, jeg mener
ikke blot, at den Enkelte lexicalsk kan forstaae Indholdet, men
den Enkelte kan forstaae, at en Augur forkynder den Enkelte
Himlens Beslutning. Augurens Udsagn er da ikke blot forstaae-
ligt for Helten, men for Alle, og der resulterer intet privat For-
hold til Guddommen deraf. Han kan gjøre hvad han vil, hvad

om, at jordisk Kjærlighed er en Synd, og foretrækker en himmelsk, saa
er her en poetisk Collision, og Pigen er poetisk; thi hendes Liv er i Ideen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free