Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
benytte den, jeg vedder hundrede mod En, han lagde Alt an paa
den unge Tobias. Dette Heltemod at ville vove sit Liv i en saa
øiensynlig Fare, hvorom Fortællingen endnu engang minder;
thi Raguel siger Morgenen efter Brylluppet til Edna: send en
af Pigerne hen og lad hende see, om han lever, men hvis ikke,
at jeg kan begrave ham, og Jngen skal vide det (csr. 8, 13) — dette
Heltemod blev Opgaven. Jeg tillader mig at foreslaae en anden.
Det er kjækt, og behjertet og ridderligt handlet af Tobias, men
enhver Mand, der ikke har Mod dertil, han er en Ærtekjelling,
der hverken veed, hvad Kjærlighed er, eller hvad det er at være
Mand, eller hvad det er Umagen værd at leve for, han har end
ikke fattet det lille Mysterium, at det er bedre at give end at mod-
tage, og har ingen Ahnelse om det store: at det er langt sværere
at modtage end at give; det vil da sige, naar man har havt Mod
til at undvære og i Nødens Stund ikke blev feig. Nei, Sara
hun er Heltinde. Hende vil jeg nærme mig, som jeg aldrig har
nærmet mig nogen Pige, eller følt mig fristet til i Tanken at
nærme mig nogen, jeg har læst om. Thi hvilken Kjærlighed
til Gud hører der dog ikke til, for at ville lade sig helbrede,
naar man saaledes fra Begyndelsen af er forqvaklet uden Skyld,
fra Begyndelsen af et forulykket Exemplar af et Menneske!
Hvilken ethisk Modenhed for at paatage sig det Ansvar, at til-
lade den Elskede et saadant Vovestykke! Hvilken Ydmyghed
ligeoverfor et andet Mennesket Hvilken Tro til Gud, at hun ikke
i næste Øieblik skulde hade den Mand, hvem hun skyldte Alt!
Lad Sara være en Mand, og det Dæmoniske ligger lige
ved Haanden. Den stolte, ædle Natur kan taale Alt, men een
Ting kan den ikke taale, den kan ikke taale Medlidenhed. Der
ligger en Krænkelse deri, som kun kan tilføies ham af en høiere
Magt; thi ved sig selv kan han aldrig blive Gjenstand derfor.
Har han syndet, da kan han bære Straffen, uden at fortvivle,
men det uden Skyld fra Modersliv at være udseet til Offer for
Medlidenheden, en sød Lugt i dens Næse, det kan han ikke ud-
holde. Medlidenhed har en besynderlig Dialektik, den fordrer
i det ene Øieblik Skyld, i det næste vil den ikke have det, og der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
