- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
171

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171

er Geniets Liden iTilværelsen, er Udtrykket for, om jeg saa tør
sige, den guddommelige Misundelse, medens det Geniale er For-
kjærlighedens Udtryk. Saaledes er Geniet fra Begyndelsen af
desorienteret i Forhold til det Almene, og bragt i Forhold til
Paradoxet, hvad enten han i Fortvivlelse over sin Grændse,
der i hans Øine forvandler hans Almagt til Afmagt, søger en
dæmonisk Beroligelse, og derfor ikke vil vedgaae det hverken for
Gud eller-Mennesker, eller han religieus beroliger sig i Kjærlig-
hed til Guddommen. Her ligge psychologiske Opgaver, som man
med Glæde, synes mig, kunde offre et heelt Liv paa, og dog hø-
rer man saa sjeldent et Ord derom. J hvilket Forhold staaer
Sindssvagheden til Genialiteten, kan man conftruere den ene
ud af den anden; i hvilken Forstand og hvorvidt er Geniet Herre
over sin Sindssvaghedz thi det følger af sig selv, at han til en
vis Grad er Herre over det, da han jo· ellers virkelig var sindss
svag. Til saadanne Iagttagelser hører imidlertid Snildhed i
høi Grad og Kjærlighed; thi at iagttage den Overlegne er saare
vanskeligt. Naar man med Opmærksomhed herpaa vilde gjen-
nemlæse enkelte af de mest geniale Forfattere, var det dog maa-
skee muligt, en ganske enkelt Gang om end med megen Møie at
opdage Lidt.

Endnu et Tilfælde vil jeg tænke mig, at en Enkelt ved at
være skjult og ved sin Taushed vil frelse det Almene. Dertil kan
jeg bruge Sagnet om Faust. Faust er en Tvivler’k), en Aan-

·«) Vil man ikke bruge en Tvivlen kunde man vælge en lignende
Figur, en Jroniker f. Ex., hvis skarpe Blik fra Grunden af har opdaget
Tilværelsens Latterlighed, hvem en hemmelig Forstaaelse med Kræfterne
i Livet forvisser- om, hvad Patienten ønsker. Han veed, at han har
Latterens Magt, hvis han vil bruge den, han er sikker paa sin Seier,
ja hvad mere er paa sin Lykke. Han veed, der vil opløfte sig en enkelt
Stemme, der vil holde igjen, men han veed, han er stærkere, han veed,
at man endnu et Øieblik kan bringe Mændene til at synes alvorlige,
men han veed ogsaa, at de iSmug længes efter at lee med ham; han
veed, at man endnu et Øieblik kan bringe Qvinden til at holde Viften
for Øinene, naar han taler, men han veed, at hun leer bag ved Viften,
han veed, at Viften er ikke absolut ugjennemsigtig, han veed, at man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free