Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
han antog de smaa Børns Fordømmelse, saaledes kunde jeg fri-
stes til at kalde mig selv: tortor heroumz thi jeg er meget opfind-
som, naar det gjelder om at pine Heltene. Faust seer Margrete,
ikke efter at han har valgt Lysten; thi min Faust vælger slet ikke
Lysten, han seer Margrete ikke i Mephistopheles’s Huulspeil,
men i al hendes elskelige Uskyld, og da hans Sjæl har bevaret
Kjærligheden til Mennesker, kan han ogsaa meget godt forelske
sig i hende. Men han er Tvivler, hans Tvivl har tilintetgjort
ham Virkeligheden; thi saa ideal er min Faust, at han ikke hører
til disse videnskabelige Tvivlere, der tvivle een Time i hvert Se-
mester paa Kathederet, men forøvrigt kunne gjøre alt Andet,
som da ogsaa dette uden Aandens Bistand eller i Kraft af Aand.
Han er Tvivler, og Tvivleren hungrer ligesaa meget efter Glæ-
dens daglige Brød, som efter Aandens Føde. Dog bliver han sin
Beslutning tro og tier, og taler ikke til noget Menneske om sin
Tvivl, og til Margrete heller ikke om sin Kjærlighed
Det følger af sig selv, at Faust er for ideal en Figur til at
lade sig nøie med den Passiar, at naar han talte, saa vilde han
foranledige en almindelig Discussion, eller det Hele vilde gaae af
uden Følge, eller maaskee eller maaskee. (Her slumrer, som enhver
Digter let vil see, det Comiske i Anlægget, ved at bringe Faust i et
ironisk Forhold til disse lavcomiske Gjække, der i vor Tid løbe efter
Tvivlen, føre et udvortes Argument for, at de virkelig have tviv-
let, f. Ex. en Doctor-Attest, eller bande paa, at de have tvivlet
om Alt, eller bevise det deraf, at de paa deres Reise traf sammen
med en Tvivler, disse Jilbud og Hurtigløbere i Aandens Verden,
der i største Hast hos eet Menneske faaer et lille Nys om Tvivlen,
hos en anden om Troen, og nu wirthschafte paa bedste Maade,
alt eftersom Menigheden vil have fiint Sand eller grovt Sand).
Faust er for ideal en Figur til at gaae i Slæber. Den, der ikke
har en uendelig Lidenskab, han er ikke ideal, og den, der har en
uendelig Lidenskab, han har forlængst frelst sin Sjæl ud af saa-
dant Vaas. Han tier for at offre sig selv — eller han taler med
Bevidsthed om, at han vil forvirre Alt.
Tier han, da dømmer Ethiken ham; thi den siger: ,,Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
