Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
skal anerkjende det Almene, og det anerkjender Du netop ved
at tale, og Du tør ikke have Medlidenhed med det Almene."
Denne Betragtning skulde man ikke glemme, naar man stundom
bedømmer en Tvivler strængt, fordi han taler. Jeg er ikke til-
bøielig til at bedømme en saadan Adfærd mildt; men her som
allevegne gjelder det om, at Bevægelserne skee normalt. Naar
galt skal være, saa er dog en Tvivler, om han end ved at tale
bragte al mulig Ulykke over Verden, langt at foretrække for disse
elendige Slikmunde, der smage paa Alt, og som ville helbrede
Tvivlen uden at kjende den, og som da derfor i Almindelighed
ere den nærmere Anledning til, at Tvivlen bryder vildt og
ustyrligt frem. — Taler han, da forvirrer han Alt; thi om det ikke
skeer, det saaer han først bag efter at vide, og Udfaldet kan ikke
hjælpe Een, hverken i Handlingens Øieblik eller med Hensyn
til Ansvaret
Tier han paa eget An- og Tilsvar, da kan han vel handle
høimodig, men han vil til sin øvrige Smerte føie en lille An-
fægtelse; thi det Almene vil bestandig pine ham og sige-: Du
skulde have talt, hvor vil Du finde Visheden om, at det dog ikke
var en krypt Hovmod, der styrede din Beslutning.
Kan Tvivleren derimod blive den Enkelte, der som den En-
kelte staaer i et absolut Forhold til det Absolute, saa kan han faae
en Bemyndigelse for sin Taushed. J saa Fald maa han gjøre
sin Tvivl til Skyld. J saa Fald er han i Paradoxet, men i saa Fald
er hans Tvivl helbredet, om han end kan faae en anden Tvivl.
Selv det nye Testamente vilde anerkjende en saadan Taus-
hed. Der forekommer endog Steder i det nye Testamente, som
anprise Jroni, kun at den bruges til at skjule det Bedre. Denne
Bevægelse er imidlertid ligesaavel Jroniens som enhver anden,
der har sin Grund i, at Subjectiviteten er høiere end Virkelig-
heden. Dette vil man i vor Tid ikke vide Noget af, man vil
overhovedet ikke vide mere om Jroni end hvad Hegel har sagt,
der besynderlig nok ikke forstod sig stort paa den, og bar et Nag
til den, hvilket vor Tid har gode Grunde til ikke at opgive; thi
den skal blot vogte sig for Jronien. Det hedder i Bjergprædi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
