Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
skal sige, derom kan jeg ingen Forestilling gjøre mig iforveien;
efterat han har sagt det, kan jeg vel forstaae det, vel i en vis
Forstand forstaae Abraham i det Sagte, uden dog derved at være
kommen ham nærmere, end jeg har været ham i det Foregaa-
ende. Dersom der ingen sidste Replik havde existeret af So-
crates, da havde jeg kunnet tænke mig ind i ham og dannet
en saadan, havde jeg ikke kunnet gjøre det, saa havde en Digter
formaaet det, men Abraham naaer ingen Digter.
Jnden jeg gaaer over til nærmere at betragte Abrahams
sidste Ord, maa jeg først gjøre opmærksom paa Vanskeligheden
af, at Abraham overhovedet kan komme til at sige Noget. Nø-
den og Angsten i Paradoxet laae, som ovenfor udviklet, netop i
Tausheden, Abraham kan ikke tale-k). Forsaavidt er det da en
Selvmodsigelse at fordre, at han skal tale, med mindre man vil
have ham ud igjen af Paradoxet, saaledes, at han i det afgjørende
Øieblik suspenderer det, hvorved han da ophører at være Abra-
ham og annullerer hele det Foregaaende. Dersom saaledes
Abraham nu i det afgjørende Øieblik vilde sige til Jsaak: det er
Dig, det gjelder, da var dette kun en Svaghed. Thi kunde han
overhovedet tale, da maatte han have talt for længe siden, og
Svagheden vilde da ligge i, at han ikke havde havt Aands Modenhed
og Concentration til forud at tænke hele Smerten, men skubbet
Noget af sig, saaledes at den virkelige Smerte var et Mere
end den tænkte. Desuden vilde han ved en saadan Tale falde
ud af Paradoxet, og hvis han virkelig vilde tale med Jsaak,
maatte han forvandle sin Tilstand til en Anfægtelse; thi ellers
kunde han dog Jntet sige, og gjør han dette, da er han end ikke
nogen tragisk Helt.
Imidlertid er der dog opbevaret et sidste Ord af Abraham,
og forsaavidt jeg kan forstaae Paradoxet, kan jeg ogsaa forstaae
Abrahams totale Tilstedeværelse i dette Ord. Han siger først
s) Forsaavidt der kan være Tale om nogen Analogi, afgiver Ph-
thagoras’s Dods-Situation en saadan, thi den af ham altid hævdede
Taushed maatte han gjennemføre i sit sidste Øieblik, og derfor sagde
han: det er bedre at dræbes end at tale. Cfr· Diogenes 8de Bog § 39·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
