- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
183

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

183

og fremmest ikke Noget, og i denne Form siger han hvad han har
at sige. Hans Svar til Isaak har Jroniens Form, thi det er
altid Ironi, naar jeg siger Noget, og dog ikke siger Noget. Jsaak
spørger Abraham i den Formening, at Abraham er vidende.
Vilde Abraham nu have svaret: jeg veed Intet, saa havde han
sagt en Usandhed. Sige Noget kan han ikke; thi hvad han veed,
kan han ikke sige. Han svarer da: Gud skal see sig om Lammet
til Brændoffer min Søn! Man seer heraf Dobbeltbevægelsen
i Abrahams Sjæl, saaledes som den er beskreven i det Foregaa-
ende. Havde Abraham blot resigneret paa Jsaak og ikke gjort
mere, saa har han sagt en Usandhed; thi han veed jo, at Gud
fordrer Jsaak til Offer, og han veed, at han selv netop i dette
Øieblik er redebon til at offre ham. Han har da i ethvert Øie-
blik, efter at have gjort denne Bevægelse, gjort den næste, gjort
Troens Bevægelse i Kraft af det Absurde. Forsaavidt siger han
ingen Usandhed; thi i Kraft af det Absurde er det jo muligt,
at Gud kunde gjøre noget ganske Andet. Han siger da ingen
Usandhed, men han siger da heller ikke Noget; thi han taler i
et fremmed Tungemaal. Dette bliver endnu evidentere, naar
vi betænke, at det var Abraham selv, der skulde offre Isaak.
Havde Opgaven været en anden, havde Herren befalet Abraham
at bringe Jsaak ud paa Morijabjerget, saa skulde han selv lade
sit Lyn ramme Jsaak og saaledes tage ham som et Offer, saa kunde
Abraham i ligefrem Forstand have Ret i at tale saa ænigmatisk,
som han gjør; thi saa kunde han jo ikke selv vide hvad der vilde
skee. Men saaledes som Opgaven er stillet Abraham, skal han jo
selv handle, han maa altsaa i det afgjørende Øieblik vide, hvad
han selv vil gjøre, og altsaa maa han vide, at Jsaak skal offres.
Har han ikke vidst dette med Bestemthed, saa har han ikke gjort
Resignationens uendelige Bevægelse, saa er hans Ord vel ikke
Usandhed, men han er tillige meget langt fra at være Abraham,
han er ubetydeligere end en tragisk Helt, ja han er en uresolveret
Mand, der hverken kan beslutte sig til det Ene eller til det Andet,
og som paa Grund deraf altid vil komme til at tale i Gaader.
Men en saadan Hæsitator er lige Parodien paa Troens Ridder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free