- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
186

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

og forstaaer sig selv. At elske har saaledes ingen Slægt lært
af en anden, ingen Slægt kommer til at begynde paa et andet
Punkt end ved Begyndelsen, ingen senere Slægt har en kortere
Opgave end den foregaaende, og hvis man her ikke vil, som de
foregaaende Slægter, blive staaende ved at elske, men gaae
videre, saa er dette kun en ørkesløs og daarlig Tale.

Men den høieste Lidenskab i et Menneske er Troen, og
ingen Slægt begynder her paa et andet Punkt end den fore-
gaaende, enhver Slægt begynder forfra, den følgende Slægt
kommer ikke videre end den foregaaende, forsaavidt denne blev
sin Opgave tro og ikke lod den i Stikken. At dette skulde være
trættende, er naturligviis Noget, Slægten ikke kan sige, thi
Slægten har jo Opgaven og har Jntet med den Ting at gjøre,
at den foregaaende Slægt havde samme Opgave, med mindre
den enkelte Slægt, eller de Enkelte i Slægten formastelig
ville indtage den Plads, som kun tilkommer den Aand, der
styrer Verden og som har Taalmodighed til ikke at blive træt.
Begynder Slægten paa Sligt, da er den forkeert, og hvad Un-
der da, at hele Tilværelsen synes den forkeert; thi der er vist
Ingen, der har fundet Tilværelsen mere forkeert end den Skræd-
der, der efter Eventyret i levende Live kom op i Himlen og fra
dette Standpunkt betragtede Verden. Saasnart Slægten kun
bekymrer sig om sin Opgave, hvilket er det Høieste, da kan den
ikke blive træt; thi Opgaven er altid tilstrækkelig for et Men-
neskeliv. Naar Børnene paa en Fridag allerede før Klokken er
12 have gjennemleget alle Lege, og nu utaalmodige sige: er
der da Ingen, der kan hitte paa en ny Leeg, beviser dette da,
at disse Børn ere mere udviklede og fremmeligere end de Børn
i den samtidige eller en forbigangen Slægt, der kunde lade de
bekjendte Lege strække til for hele Dagen? Eller beviser det
ikke snarere, at hine første Børn mangle, hvad jeg vilde kalde,
den elskelige Alvor, der hører til at lege?

Troen er den høieste Lidenskab i et Menneske. Der er maa-
skee i enhver Slægt Mange, der end ikke komme til den, men
Ingen kommer videre. Om der ogsaa i vor Tid er Mange, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free