- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
193

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

193

Da Eleaterne negtede Bevægelsen, optraadte, hvad En-
hver veed, Diogenes som Opponentz han optraadte virkelig;
thi han sagde ikke et Ord; men gik blot nogle Gange frem og
tilbage, hvorved han meente tilstrækkeligen at have modbeviist
hine. Da jeg i længere Tid havde beskæftiget mig, leiligheds-
viis idetmindste, med det Problem, om en Gjentagelse er mulig
og hvilken Betydning den har, om en Ting vindereller taber
ved at gjentages, faldt det mig pludselig ind: Du kan jo
reise til Berlin, der har Du engang før været, og nu over-
bevise Dig om en Gjentagelse er mulig og hvad den har
at betyde. J mit Hjem var jeg næsten gaaet istaae over
dette Problem. Man sige hvad man vil derom, det vil komme
til at spille en saare vigtig Rolle i den nyere Philisophiz thi
Gjentagelse er et afgjørende Udtryk for hvad ,,Erindring"
var hos Grækerne Som da disse lærte, at al Erkjenden er en
Erindren, saaledes vil den nye Philosophi lære,’ at hele Livet
er en Gjentagelse. Den eneste nyere Philosoph, der har havt
en Ahnelse herom, er Leibnitz. Gjentagelse og Erindring er
den samme Bevægelse, kun i modsat Retning; thi hvad der
erindres, har været, gjentages baglændsz hvorimod den egent-
lige Gjentagelse erindres forlænds. Derfor gjør Gjentagelsen,
hvis den er mulig, et Menneske lykkeligt, medens Erindringen
gjør ham ulykkeligt, under den Forudsætning nemlig, at han
giver sig Tid til at leve, og ikke strax i sin Fødselsstund seer at
finde paa et Paaskud til at liste sig ud igjen af Livet, f. Ex. at
han har glemt Noget.
S. Kierkegaard 111. 13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free