- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
199

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

199

hold. Jdet han begynder, har han gjort et saa forfærdeligt Skridt,
at han har sprunget Livet over. Om Pigen døer imorgen, det
vil ingen væsenlig Forandring fremkalde, han vil atter kaste
sig hen, hans Øie vil atter fyldes med en Taare, han vil atter
gjentage Digterens Ord. Hvilken besynderlig Dialektik! Han
længes efter Pigen, han maa gjøre Vold paa sig selv for ikke
at hænge hos hende hele Dagen, og dog er han i det første Øie-
blik bleven en gammel Mand med Hensyn til hele Forholdet.
En Misforstaaelse maatte der ligge til Grund. J lang Tid har
Jntet bevæget mig saa stærkt som dette Optrin. At han blev
ulykkelig, det var klart nok, at Pigen ogsaa blev det, var ikke
mindre klart, om det end ikke strax var muligt at forudsee, paa
hvilken Maade det vilde skee. Saameget er imidlertid vist, kan
Nogen tale med om Erindringens Kjærlighed, saa kan han.
· Erindringen har den store Fordeel, at den begynder med Tabet-
derfor er den sikker, thi den har Jntet at tabe.

Vognen var kommen. Vi kjørte ud ad Strandveien for
senere at søge op efter de egenlige Skovegne. Da jeg mod min
Villie var kommen til at forholde mig iagttagende mod ham,
kunde jeg ikke lade være ved allehaande Experimenter, som
Sømanden siger, at lokke hans Melancholies Fart. Jeg anslog
alle mulige erotiske Stemninger — nei. Jeg eftersporede Virk-
ningen af Omgivelsens Forandring, forgjæves-: ikke Havets
vide Dristighed, ikke Skovens dyssende Stilhed, ikke Aftenens
vinkende Ensomhed kunde bringe ham ud af den tungsindige
Længsel, i hvilken han ikke saa meget nærmede sig den Elskede
som forlod hende. Hans Feiltagelse var uhelbredelig, og hans
Feiltagelse var denne, at han stod ved Slutningen istedenfor
ved Begyndelsen; men en saadan Feiltagelse er og bliver et
Menneskes Undergang.

Og dog holder jeg paa Rigtigheden af hans Stemning
som erotisk Stemning, og den, der i sin Elskov ikke har oplevet
den netop i Begyndelsen, han har aldrig elsket. Kun maa han
have en anden Stemning ved Siden deraf. Denne potenserede
Erindren er Elskovens evige Udtryk i Begyndelsen, er Tegn paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free