Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
en virkelig Elskov. Men paa den anden Side hører der en iro-
nisk Elasticitet til for at kunne bruge den. Denne manglede
han, dertil var hans Sjæl for blød. Det maa være Sandhed,
at i det første Øieblik er Ens Liv forbi, men der maa ogsaa være
Livskraft til at dræbe denne Død og forvandle den til Liv. J
Elskovens første Daggry strider det Nærværende og det Til-
kommende med hinanden for at saae et evigt Udtryk, og denne
Erindren er netop Evighedens Tilbagestrommen i det Nær-
værende, det vil sige, naar denne Erindren er sund.
Vi vendte hjem, jeg tog Afsked med ham; men min Sym-
pathi var næsten altfor stærkt sat iBevægelse, jeg kunde ikke
blive den Tanke qvit, at i meget kort Tid maatte det komme til
en forfærdelig Explosion.
J Løbet af en fjorten Dage saae jeg ham af og til hos mig-
Han begyndte selv at fatte Misforstaaelsen, den unge tilbedte
Pige var ham allerede næsten til Besvær. Og dog var hun
den Elskede, den Eneste, han havde elsket, den Eneste, han nogen-
sinde vilde komme til at elske. Paa den anden Side elskede han
hende dog ikke; thi han længtes blot efter hende. Med ham selv
foregik der under alt Dette en mærkelig Forandring En digte-
risk Productivitet vaagnede i ham efter en Maalestok, som jeg
aldrig havde troet mulig. Nu fattede jeg let Alt. Den unge Pige
var ikke hans Elskede, hun var Anledningen, der vakte det Poe-
tiske i ham og gjorde ham til Digter. Derfor kunde han kun elske
hende, aldrig glemme hende, aldrig ville elske nogen Anden,
og dog bestandig kun længes efter hende. Hun var dragen med
ind i hele hans Væsen, Mindet om hende var evigt frisk. Hun
havde været meget for ham, hun havde gjort ham til Digter,
og netop derved havde hun underskrevet sin egen Dødsdom.
Alt som Tiden gik hen, blev hans Forhold qvalfuldere og
qvalfuldere. Hans Tungsind tog mere og mere Overhaand,
hans legemlige Kraft fortæredes i sjælelige Kampe. Han ind-
saae, at han havde gjort hende ulykkelig, og dog var han sig ingen
Brøde bevidst; men netop dette, aldeles uskyldig at blive skyl-
dig i hendes Ulykke, var ham til Forargelse, og bragte hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
