Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
enig med ham. Han havde derved bortskaaret hende Mulig-
heden af imidlertid at existere under egne Auspicier, og fri-
taget sig selv for maaskee at blive en Gjenstand for hendes For-
agt, og for den fremskyndende Angst, om det nogensinde skulde
lykkes ham at indhente det Forspildte.
Havde det unge Menneske troet paa Gjentagelsen, hvad
kunde der ·da ikke været kommen ud af ham? hvilken Inder-
lighed skulde han ikke have opnaaet i Livet?
Jeg er imidlertid kommen længere hen i Tiden, end jeg
egentlig vilde. Min Hensigt var blot at fremstille det første Mo-
ment, hvor det blev klart, at det unge Menneske i stor Forstand
var den bedrøvelige Ridder af Erindringens ene lykkelige Kjær-
lighed. Læseren tillader mig maaskee, at jeg endnu engang
tænker paa det Øieblik, da han, beruset i Erindring, traadte
ind paa mit Værelse, da hans Hjerte bestandig »ging ihm über«
i hiint Vers af Poul Møller, da han betroede mig, at han maatte
fornegte sig selv, for ikke hele Dagen at sidde hos den Elskede.
Det samme Vers gjentog han hiin Aften, da vi skiltes ad. Det
vil altid blive mig en Umulighed at glemme Verset, ja Erin-
dringen om hans Forsvinden vil jeg lettere kunne udslette, end
Mindet om hiint Øieblik, som ogsaa Efterretningen derom
langt mindre ængstede mig end hiin Situation. Saaledes er
jeg nu engang bygget, i Ahnelsens første Gysen har min Sjæl
i samme Nu gjennemløbet alle Consequentser, der ofte behøve
lang Tid for i Virkeligheden at komme tilsyne. Ahnelsens Con-
centration glemmer man aldrig. Saaledes troer jeg imidlertid
en Iagttager bør være bygget-, men naar han er bygget saaledes,
da vil han ogsaa lide meget. Det første Moment maa overvælde
ham næsten til Besvimelse, men i denne Blegnen har Jdeen
besvangret ham, og fra nu af er han i den opdagende Rapport
til Virkeligheden. Naar et Menneske ikke har denne Qvindelig-
hed, at Jdeen kan komme i det rette Forhold til ham, hvilket
altid er at besove, saa duer han ikke til Iagttagelse, thi den, der
ikke opdager det Totale, han opdager egentlig Jntet·
Da vi hiin Aften skiltes ad, og han endnu engang takkede
S. Kierkegaard. 111· 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
