Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
et Suk fra Afgrundens Angst, saa dybt, at Vinden selv blev
bange og tvivlede et Øieblik om den turde boe i disse Egne,
nu et lyrisk overgivent Hopsasa, indtil den, efterat have lært
sit Instrument at kjende, sammenarbeidede alt Dette i den Me-
lodi, som den fra Dag til Dag uforandret foredrager. Saaledes
farer Individets Mulighed vildt om i sin egen Mulighed, opdager
nu en, nu en anden. Men Individets Mulighed vil ikke blot
høres, den er ikke som Veirets blot henfarende, den er tillige
gestaltende, derfor vil den paa samme Tid sees. Enhver dets
Mulighed er derfor en lydende Skygge. Det krypte Individ
troer ligesaa lidet paa de store larmende Følelser som paa Ond-
skabens fnedige Hvidsken, ligesaa lidet paa Glædens salige Jubel,
som paa Sorgens uendelige Sukkenz Jndividet vil blot pathe-
tisk see og høre, men vel at mærke, sig selv. Dog vil det ikke høre
virkeligt sig selv. Det gaaer ikke an. I samme Nu galer Hanen,
og Tusmørkets Skikkelser flygte bort, Nattestemmerne forstumme.
Vedblive de, da ere vi paa et ganske andet Gebeet, hvor alt Dette
foregaaer under Ansvarets ængstende Tilsyn, da ere vi ved det
Dæmoniske. For da ikke at faae et Indtryk af sit virkelige Selv,
fordrer det krypte Individ Omgivelsen let og flygtig som Skik-
kelserne ere det, som Ordenes skummende Brusen er det, der ly-
der uden Gjenlyd. En saadan Omgivelse er den sceniske, som
derfor netop egner sig for det krypte Jndivids Schattenspiel.
Blandt de Skygger, i hvilke han opdager sig selv, hvis Stemme
er hans Stemme, er maaskee en Røvercapitain. Han maa kjende
sig selv i dette Speilbillede, Røverens mandige Skikkelse, hans
hurtige og dog gjennemborende Blik, Lidenskabens Skrift i
hans furede Ansigt, Alt maa være der. Han maa ligge paa Luur
ved Bjergpasset, han maa lytte efter Bevægelsen af de Rei-
sende, han maa støde i Fløiten, Banden styrte til; hans Stemme
maa overdøve Larmen; han maa være grusom, lade Alt hugge
ned, og ligegyldigt vende sig bort derfra, han maa være ridder-
lig mod den ængstede Pige o. s. v. o. s. v. En Røver har jo
hjemme i de skumle Skove. Vilde man sætte hiin Phanta-
siens Helt hen i en saadan, medgive ham alt Tilbehor og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
