- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
225

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

225

naar han er ene med sig selv, hvad Afsindige gjøre i Alles Nær-
værelse, hvad Geniet veed at gjøre med Geniets Myndighed,
sikker paa Latteren. De vide, at deres Overgivenhed har ingen
Grændser, at det Komiskes Fond i dem er uudtømmeligt, og
næsten hvert Øieblik overrasker dem selv; de veed, at de ere
istand til den hele Aften at holde Latteren oppe, uden at det
koster dem mere Anstrængelse end det koster mig at smøre dette
ned paa Papiret.

Naar et Posse-Theater har 2 saadanne Genier, har det nok;
tre er det største Antal, der er af det Gode; thi ellers svækkes Virk-
ningen, ligesom et Menneske døer af Hypersteni. Det øvrige
Personale behøver ikke at være Talenter, det er end ikke godt,
at de ere det. Det øvrige Personale behøver heller ikke at være
udskrevet efter Skjønhedens Reglement, det maa hellere være
sammenbragt ved Tilfældet Det hele øvrige Personale maa
gjerne være ligesaa tilfældigt som hiint Selskab, der efter en Teg-
ning af Chodowiecki anlagde Rom. Man behøver end ikke at
udelukke Nogen paa Grund af Legemsfeilz tvertimod vilde en
saadan Tilfældighed virke ypperligt ind med. Om Een var
hjulbenet eller kalveknæet eller for opløben eller før Tiden stand-
set i·Vextenz kort, et i en eller anden Casus defekt Exemplar,
han kan godt bruges i Possen, og den Virkning, han frembrin-
ger, kan være uberegnelig. Næst efter det Jdeale kommer nem-
lig det Tilfældige som det Nærmeste. Et vittigt Hoved har sagt,
at man kunde inddele Menneskeheden i Officierer, Tjenestepi-
ger og Skorstensfeiere. Denne Bemærkning er i mine Tanker
ikke blot vittig, men tillige dybsindig, og der skal et stort specu-
lativt Talent til, for at give en bedre Jnddeling. Naar en Jnds
deling ikke ideelt udtømmer sin Gjenstand, saa er den tilfældige i
alle Maader at foretrække, fordi den sætter Phantasien i Bevæ-
gelse. En nogenlunde sand Jnddeling kan ikke tilfredsstille For-
standen, er slet Intet for Phantasien, hvisaarsag den er aldeles
at forkaste, om den end til daglig Brug nyder megen Ære, fordi
Menneskene deels ere meget dumme og deels have meget lidt
Phantasi. Naar man i et Theater vil have en Forestilling af et

S. Kierkegaard m. 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free