Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
pige, der skød foran sig en Vogn, hvori der sad to Børn.
Det ene af dem var vel neppe et Aar gammelt, var faldet i
Søvn og laae ikke som et levende Væsen i Vognen. Det andet
var en lille Pige paa omtrent 2 Aar, tyk, buttet, med korte
Ærmer, ganske som en lille Madamme. Hun havde trængt sig
frem i Vognen, indtog godt maalt ZZZ af Pladsen, og det mindre
Barn laae ved hendes Side, som var det en Pose, Madammen
havde taget med sig i Vognen. Med en beundringsværdig Ego-
isme lod hun til ikke at bryde sig om noget Menneske uden sig
selv, eller om noget menneskeligt Foretagende, naar hun blot
kunde faae en god Plads. Da kom der en Karreet kjørende,
Barnevognen var i synlig Fare, Folk løb til, ved et rask Sving
fik Ammen den styret ind i en Port; alle Tilstedeværende vare
ængstede, jeg med. Under Alt dette sad Madammen ganske
rolig, uden at forandre en Mine vedblev hun at pille sig i Næsen.
Hun tænkte formodentlig, hvad kommer det Hele mig ved,
det bliver Ammens Sag. Et saadant Heltemod søger man for-
gjæves hos en Ældre
Jo ældre man bliver, jo mere Forstand man faaer paa
Livet og Smag for det Behagelige og Evne til at goutere, kort,
jo competentere man bliver, desto mindre tilfreds. Tilfreds,
aldeles, absolut og i alle Maader tilfreds bliver man aldrig,
og at være nogenlunde tilfreds, er ikke Umagen værd, saa er
det bedre at være aldeles utilfreds. Enhver, der grundigen har
overveiet den Sag, vil vist give mig Ret i, at det aldrig forundes
et Menneske, end ikke saa meget som en halv Time i hele hans
Liv, at være absolut tilfreds i alle tænkelige Maader. At dertil
nemlig fordres noget Mere end at have Føde og Klæder, be-
høver jeg vel ikke at sige. Jeg har engang været nær efter det.
Jeg stod op en Morgen og befandt mig ualmindelig vel; dette
Velbefindende tiltog mod al Analogi op ad Formiddagen, præ-
cise Kl.1 var jeg paa det Høieste og ahnede det svimlende Maxi-
mum, der ikke findes anført paa nogen Velværens Gradestok,
ikke engang paa et poetisk Thermometer· Legemet havde tabt
sin jordiske Tyngde, det var som havde jeg intet Legeme, netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
