Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
blev Spørgsmaal om fuldkommen Tilfredshed endog blot for
en halv Time viste jeg altid renonoe. Da var det jeg Tid efter
anden fattede og blev begeistret for den Jdee om Gjentagelsen,
hvorved jeg atter blev et Offer for min Princip-Jver; thi jeg er
aldeles overbeviist om, at dersom jeg ikke var reist i den Hensigt
at forvisse mig derom, saa havde jeg moret mig kostelig ved
aldeles det samme. At jeg dog ikke kan holde mig indenfor det
Almindelige, at jeg vil have Principer, at jeg dog ikke kan gaae
klædt som andre Mennesker-, at jeg vil gaae i stive Støvler! Er
ikke alle baade geistlige og verdslige Talere, baade Digtere og
Prosaister, baade Skippere og Bedemænd, baade Helte og Kry-
ftere enige i, at Livet er en Strøm Hvor man kan faae en saadan
taabelig Idee, og hvad der er endnu taabeligere ville gjøre den
til Princip. Min unge Ven han tænkte: lad gaae, og dermed-
stod han sig bedre end hvis han vilde have begyndt paa Gjen-
tagelsen. Da skulde han vel have faaet den Elskede igjen lige-
som hiin Elsker i Folkevisen, der jo vilde Gjentageler, som
Nonnen med afklippede Haar og blege Læber Han vilde jo
Gjentagelsen, derfor fik han den, og Gjentagelsen slog ham ihjel.
Das Nonnlein kam gegangen
Jn einem schneeweifzen Ksleid;
Jhr Haarl war abgeschnitten,
Jhr rother Mund war bleich·
Der Knab, er setzt sich nieder,
Er sasz auf einem Stein;
Er weint die hellen Thranen,
Brach ihm sein Herz entzwei«·).
Leve Posthornetl det er mit Instrument, af mange Grunde
og fornemmelig af den, at man aldrig med Sikkerhed kan aflokke
dette Jnstrument den samme Tone; thi der ligger en uendelig
Muelighed i et Posthorn, og den, der sætter det for sin Mund
og nedlægger sin Viisdom i det, han skal aldrig gjøre sig skyldig
i en Gjentagelse, og den, der istedetfor Svar rækker sin Ven
«·) Cfr. Herders Volkslieder, herausgegeben von Folk. Leipzig, 1825.
1ster V. p. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
