- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
244

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244

levende i min Sjæl, og jeg tog ingenlunde hans Historie frem
med koldt Blod. Da jeg i Brevet kom til den ikke uheldige For-
klaring, at jeg var sindssvag, faldt det mig strax ind, nu har han
vist en Hemmelighed, der er inderligere end den inderligste,
og denne Hemmelighed er bevogtet af en Jalousi, der har mere
end hundrede Øine Da jeg omgikkes ham personligt, undgik
det mig ikke, at han med stor Forsigtighed, før han rykkede ud
med Sproget, insinuerede den Bemærkning: ,,at jeg var sær«.
Naa! det maa en Iagttager være forberedt paa. Han maa vide
at kunne tilbyde den Skriftende en lille Garanti. En fkriftende
Pige fordrer altid en positiv Garanti, et Mandfolk en negativ,
dette har sin Grund i den qvindelige Hengivelse og Ydmyghed
og i den mandlige Stolthed og Selvraadighed Hvilken Trøst
er det da ikke, at den, hos hvem man søger Raad og Forklaring
— at han er sindssvag! Saa behøver man ikke at skamme sig.
At tale med et saadant Menneske det er jo ligesom at tale med
et Træ, ,,Noget man blot gjør for Curiositetens Skyld« hvis
Een eller Anden skulde spørge derom. En Iagttager maa vide
at gjøre sig let, ellers aabner Ingen sig; fremfor Alt vogte han
sig for at være ethisk streng eller fremstille sig selv som det moralsk
rigtige Menneske. Det er et fordærvet Menneske, siger man,
han har været med, havt gale Historier — ergo kan jeg godt
betroe mig til ham, jeg som er meget bedre! Nu det faaer saa at
være; jeg forlanger Intet af Menneskene uden deres Bevidstheds
Indhold. Det veier jeg paa, og alt eftersom det har Vægt-
fylde, er ingen Priis mig for høi.

Blot ved flygtigt at gjennemløbe Brevet, blev det mig
klart, at hans Kjærlighedshistorie havde efterladt et langt dybere
Indtryk, end jeg havde formodet. Han maa da have skjult nogle
Stemninger for mig; det forstaaer sig, dengang var jeg ogsaa
kun ,,sær", nu er jeg sindssvag, det er was Anders. Hænger
det saaledes sammen, da staaer for ham Intet tilbage uden at
gjøre en religieus Bevægelse Saaledes fører Kjærligheden
et Menneske videre og videre. Hvad jeg saa ofte har sandet,
det maatte jeg atter sande her: ,,Tilværelsen er dog uendelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free