Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
om, at denne Methode aldrig kunde blive absolut nødvendig,
uden Pigens egen Skyld, hvad enten hun havde været tankeløs
nok til ikke at mærke Sympathiens Mindelse, eller selvkjærlig
nok til at lade den gaae over. Men netop dette — vilde der
da ikke komme et Øieblik hvor hun vilde forstaae, hvad hun burde
have gjort, vilde fortvivle over Følgerne as at hun undlod det,
hvilke dog ikke saa meget havde deres Grund i hendes Haardhed,
som i den Andens hele Personlighed. Var det ikke gaaet hende,
som det var gaaet mig? Hun havde ikke anet, ikke drømt, hvilke
Kræfter hun satte i Bevægelse, paa hvilke Lidenskaber hun spil-
lede, og saaledes var hun jo bleven skyldig i Alt, skjønt uskyldig.
Var det ikke at være for stræng mod hende! Naar jeg i denne
Henseende skulde gjøre Noget, da vilde jeg heller skjende, blive vred,
men denne tause objektive Fordømmelse!
Nei! Nei! Nei! jeg kunde ikke, jeg kan ikke, jeg vil ikke, ikke
for Alt vil jeg gjøre det. Nei! Nei! Nei! jeg kunde fortvivle over
disse Skristtegn, der staae kolde og som ørkesløse Dagdrivere
ved Siden af hinanden, og det ene Nei siger ikke mere end det
andet. De skulde høre Lidenskaben i mig modulere dem. Gid
jeg stod hos Dem, gid jeg med mit sidste Nei kunde løsrive mig
fra Dem, som Don Juan fra Commandanten, hvis Haand ikke
er mere kold end den Forstandighed, hvormed De uimodstaaelig
river mig hen. Og dog stod jeg for Dem, sagde jeg vel neppe
mere end eet Nei; thi inden jeg kom videre, havde De vel afbrudt
mig med det kolde Svar: ja! ja!
Det jeg gjorde var noget meget maadeligt og fuskeragtigt.
Smiil kun ad mig. Naar en Svommer, der er vant til at springe
ud fra Masten afetSkib og at gjøre Saltomortaler inden han naaer
Vandet, opfordrer en Anden til at følge Exemplet, og denne
Anden istedet derfor gaaer hen til Trappen, stikker først det ene
Been ud, saa det andet, og derpaa lader sig dumpe —— saa, ja
saa behøver jeg ikke at faae at vide, hvad den Første gjør. En
Dag udeblev jeg, uden at have sagt hende et Ord, jeg gik ombord
paa Dampskibet til Stock·holm, flygtede bort, skjulende mig for
Alle. Gud i Himlene hjælpe hende til felv at finde en Forklaring! -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
