- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
255

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

255

Har De ikke seet hende — den Pige, jeg aldrig nævner ved Navn,
hvis Navn jeg ikke var Menneske for at skrive; thi min Haand vilde
ryste af Forfærdelse Har De seet hende? Er hun bleg, eller
maaskee død, sørger hun, har hun smedet en Forklaring, der trø-
ster hende, er hendes Gang endnu let, eller er hendes Hoved
bøiet og hendes Skikkelse besværet! Store Gud, min Phantasi
kan tjene mig med Alt. Er hendes Læber blege, disse Læber,
som jeg beundrede, om jeg end kun tillod mig at kysse hendes
Haand. Er hun mødig og tankefuld, hun der var salig som et
Barn! Skriv, jeg beder Dem. Nei skriv ikke, jeg vil intet Brev
have fra Dem, Jntet høre om hende, jeg troer Intet, ikke et
Menneske, ikke hende selv. Om hun stod lyslevende for mig,
om hun var freidigere end nogensinde, jeg blev ikke glad, jeg
troede hende ikke, jeg troede, det var et Bedrag for at spotte eller
for at trøste mig. Har De seet hende? Nei! jeg haaber, at De ikke
har tilladt Dem at see hende, eller at blande Dem ind i min
Kjærlighedshistorie· Dersom jeg faaer det at vide! Naar en
Pige bliver ulykkelig, da komme strax alle disse hungrige Uhyrer,
der ville mætte deres psychologiske Sult og Tørst eller skrive No-
veller. Blot jeg turde styrte frem og idetmindste holde disse
Spyflner borte fra den Frugt, der var mig sødere end Alt, finere,
ømmere at see til end en Fersken, naar den i sit lykkeligste Øieblik
pynter sig herligst i Silke og Fløiel

Hvad jeg nu gjør? Jeg begynder forfra, og derpaa begyn-
der jeg bagfra. Jeg flyer enhver udvortes Mindelse om det
Hele, medens min Sjæl Dag og Nat, vaagen og i Drømme,
sysler uafladelig dermed. Hendes Navn nævner jeg aldrig,
og jeg takker Skjebnen for, at jeg ved en Misforstaaelse har faaet
et falskt Navn. Et Navn, mit Navn — det tilhører jo egentlig
hende. Gid jeg kunde blive af med det. Mit eget Navn er nok
til at minde mig om Alt, og hele Tilværelsen synes mig kun at
indeholde Allusioner til dette Forbigangne. Dagen før min
Afreise læste jeg i Adresseavisen: ,,at 16 Alen svært sort Silke-
tøi var til Salg paa Grund af anden Bestemmelse.« Hvilken kunde
den første Bestemmelse være, maaskee en Brudekjole! At jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free