- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
256

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256

ikke ogsaa kan sælge mit Navn i Avisen paa Grund af forandret
Bestemmelse. Om en vældig Aand tog mit Navn fra mig,
og bød mig det tilbage, prangende med udødelig Hæder, jeg
vilde kaste det bort, langt bort, jeg vilde tigge om det ubetyde-
ligste, det mest intetsigende, at blive kaldt Nr. 14 som en af de blaae
Drenge. Hvad hjalp et Navn mig, som ikke er mit, hvad hjalp
et herligt Navn mig, om det var mit;

thi hvad er Navnkundigheds smigrende Røst
Mod et Elskovs Suk fra en Jomfrues Bryst-

Hvad jeg nu gjor? Jeg gaaer i Søvne om Dagen og ligger
vaagen om Natten. Jeg er flittig og stræbsom, et Mynster paa
Huslighed og Hj»emmeflid, jeg væder Fingeren, jeg træder med
Benet, jeg standser Hjulet, sætter Tenen i Gang ——— jeg spinder.
Men naar jeg om Aftenen skal sætte Rokken hen, saa var der
ingen, og hvor det Spundne er bleven af, det veed min Kat.
Jeg er rastlvs og ferm, ufortrøden, men hvor bliver Alt af;
den, der træder Tørv, udretter Mirakler mod mig. Kort, hvis
De vil forstaae, hvis De vil have en Forestilling om min ufrugt-
bare Gjerning, saa forstaae Digterens Ord aandeligt om mine
Tanker, det er Alt, hvad jeg kan sige:

Die Wolken treiben hin und her,
Sie sind so matt, sie sind so schwer;
Da stsirzen rauschend sie herab,

Der Schoos der Erde wird ihr Grav.

Mere behøver jeg vel ikke at sige Dem, eller rettere, jeg behøvede
snarere Dem for at kunne sige Mere, for forstandigt og klart
at kunne udtrykke, hvad min famlende Tanke kun afsindigt kan
lade forstaae.

Hvis jeg vilde fuldstændigt fortælle Alt, vilde mit Brev
blive uendeligt langt, idetmindste ligesaa langt som et ondt Aar,
og som de Tider, om hvilke der staaer: de behage mig ikke. Den
Fordeel har jeg dog, at jeg overalt ligegodt kan bryde af, saaledes
som jeg hvert Øieblik kan klippe den Traad over, jeg selv spin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free