Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
derløse, og besviger dem for deres Arv, men vee ogsaa den! der
underfundigt vil bedrage den Sørgende for Sorgens midler-
tidige Trøst, at give sig Luft, og at ,,trættes med Gud." Eller
er maaskee Gudsfrygten i vor Tid saa stor, at den Sørgende ikke
behøver det, hvad der varSkik i hine gamle Dage? Tør man maa-
skee ikke klage for Gud? Er da Gudsfrygten bleven større eller
Frygten og Feigheden? Nuomstunder mener man, at Sorgens
egentlige Udtryk, at Lidenskabens fortvivlede Sprog maa over-
lades til Digtere, der da som Procuratorer ved en Underret tale
den Lidendes Sag for den menneskelige Medlidenheds Domstol.
Længere vover Ingen sig. Tael derfor Du, usorglemmelige
Job! gjentag Alt, hvad Du sagde, Du vældige Talsmand, der
møder for den Høiestes Domstol usorfcerdet som en brølende
Løve! J Din Tale er der Fynd, i Dit Hjerte er der Gudsfrygt,
selv naar Du klager, naar Du værner om Din Fortvivlelse mod
Dine Venner, der som Røvere staae op at overfalde Dig med
deres Taler, selv naar Du, hisset as Dine Venner, søndertrae-
der deres Viisdom, og foragter deres Forsvar for Herren,
som var det en udlevet Hoftjeners eller en statsklog Regjerings-
mands elendige Kløgt Dig behøver jeg, en Mand, der veed at
klage høit, saa det gjenlyder i Himlene, hvor Gud beraadslaaer
med Satan om at lægge Planer op mod et Menneske! Klag,
Herren frygter ikke, han kan vel forsvare sig; men hvorledes skulde
han kunne forsvare sig, naar Jngen vover at klage, som det søm-
mer sig et Menneske. Tael, opløst Din Røst, tael høit, Gud
kan vel tale høiere, han har jo Tordenen — men ogsaa den er
et Svar, en Forklaring, paalidelig, trofast, oprindelig, et Svar
fra Gud selv, der, hvis den end knuste et Menneske, er herligere
end Bysnak og Rygter om Styrelsens Retfærdighed, opfundne
af menneskelig Viisdom, udspredte af Kjellinger og Halvmaend·
Min usorglemmelige Velgjører, plagede Jobl tør jeg slutte
mig til Dit Samfund, maa jeg høre paa Dig. Stød mig ikke
bort, jeg staaer ikke svigefnld ved Dit Arnested, mine Taarer
ere ikke falske, om jeg end ikke formaaer, blot at grcede med Dig.
Som den Glade søger Glæden, deeltager i den, om end det,
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
