Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
J hele det gamle Testamente er der ingen Skikkelse, man nær-
mer sig med den menneskelige Tillid og Frimodighed og For-
trostning, som Job, netop fordi Alt hos ham er saa menneske-
ligt, fordi han ligger i et Confinium til Poesien. Jntetsteds i
Verden har Smertens Lidenskab fundet et saadant Udtryk. Hvad
er Philoktet med sine Klager, der dog bestandig blive ved Jor-
den, og ikke forfærde Guderne. Hvad er Situationen i Philok-
tet, naar den sammenlignes med Jobs, hvor Jdeen stedse er
i Bevægelse.
Tilgiv, at jeg fortæller Alt, De er jo min Fortrolige, og De
kan ikke svare. Hvis noget Menneske fik det at vide, det vilde
ængste mig ubeskriveligt. Om Natten kan jeg lade Lvsene tænde
i mit Værelse, det hele Huus illuminere. Da staaer jeg op, læ-
ser med høi Røst, raabende næsten, en eller anden Passus as
ham. Eller jeg lukker mit Vindue op, og skriger hans Ord ud i
Verden. Er Job en poetisk Figur, har der aldrig været nogen
Mand, der har talt saaledes, saa gjør jeg hans Ord til mine,
og paatager mig Ansvaret. Mere kan jeg ikke; thi hvo har en
saadan Veltalenhed som Job, eller er istand til at forbedre noget
·af det Sagte.
Skjont jeg har læst Bogen atter og atter, bliver ethvert Ord
mig nyt. Hver Gang jeg kommer til det, fødes det oprindelig
eller bliver oprindelig i min Sjæl. Al Lidenskabens Beruselse
suger jeg som en Dranker lidt efter lidt ind, indtil jeg ved denne
langsomme Nippen bliver næsten bevidstløs drukken. Paa den
anden Side haster jeg det imøde med ubeskrivelig Utaalmo-
dighed. Et halvt Ord, da iler min Sjæl ind i hans Tanke, i
hans Udbrud; hurtigere end det udkastede Lod søger Havsens
Bund, hurtigere end Lynet søger Lederen, smutter min Sjæl
ind deri og forbliver der.
Til andre Tider er jeg stillere. Da læser jeg ikke, da sidder
jeg hensjunken som en gammel Ruin og skuer Alt. Da er det mig,
som var jeg et lille Barn, der gaaer omkring og pusler i Stuen,
eller der sidder i en Krog med sit Legetøi. Da bliver jeg saa
underlig til Mode. Jeg kan ikke forstaae, hvad det er, der gjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
