- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
270

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

270

Mennesket paa en meningsløs Maade udtrykker saaledes, at
han i samme Øieblik fører ham ind under ethiske Bestemmelser.
— Job blev heller ikke dæmonisk. Saaledes kan et Menneske
f. Ex. ville give Gud Ret, skjønt han troer selv at have det. Han
vil ligesom vise, at han elsker Gud, selv naar Gud vil friste den
Elskende. Eller Gud kan ikke gjøre Verden om for hans Skyld,
saa vil han være høimodig nok til at vedblive at elske. Dette er
en aldeles dæmonisk Lidenskab, der fortjente en særskilt psy-
chologisk Behandling, hvad enten den humoristisk ligesom bryder
Trætten af, for ikke at gjøre videre Ophævelser, eller den rul-
minerer i en selvisk Trodsen paa sin Følelses Styrke-

Job vedbliver sin Paastand, at han har Ret. Han gjør det
saaledes, at han vidner derved om den ædle menneskelige Fri-
modighed, der dog veed, hvad et Menneske er, at han, om end
skrøbelig og hurtig henvisnet som Blomstens Liv, dog i Retning
af Friheden er noget Stort, har en Bevidsthed, som end ikke
Gud selv kan frarive ham, skjønt han gav ham den. Job fast-
holder tillige sin Paastand saaledes, at man i ham seer den Kjær-
lighed og Tillid, der er forvisset om, at Gud nok kan forklare
Alt, naar man blot faaer ham selv i Tale. .

Vennerne give Job nok at bestille; Striden med dem er
en Skærsild, hvori den Tanke luttres, at han dog har Ret. Skulde
han selv mangle Kraft og Opfindsomhed til at ængste sin Sam-
vittighed og forskrække sin Sjæl, mangle Phantasi til at blive
bange for sig selv, for den Skyld og Brøde, der lønlig kunde
huse i hans Inderste, da hjælpe Vennerne ham ved deres tyde-
lige Hentydninger, ved deres nærgaaende Sigtelser, der lige-
som misundelige Onskeqviste maatte kunne kalde frem hvad der
laae dybest forborgent. Hans Ulykke er deres Hovedargument,
og saaledes staaer Alt fast for dem. Man skulde troe, Job maatte
enten tabe Forstanden eller synke sammen afmattet i Elendighed,
capitulere paa Naade og Unaade. Eliphas, Bildad, Zophar
og fremfor alle Elihu, der reiser sig integek, da de Andre ere
trætte, variere det Thema, at hans Ulykke er en Tugtelse,
han skal angre, bede om Tilgivelse, saa bliver alt godt igjen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free